Annonce
Ugeavisen Varde

Ny tradition i Venstre? Karl gør comeback i et valgår - igen

Det er  tredje gang han sidder som formand for kommuneforeningen i Venstre, og anden gang han træder til i et valgår. Og ligesom sidste gang, han trådte til i et valgår, er det ikke planen, at han skal forblive formand efter valget.
1/1
Karl Barslund træder igen til som formand for Venstres Kommuneforening i Varde. For anden gang tager han tjansen i et valgår, hvorefter han forventer at træde tilbage på den anden side af valget. Arkivfoto: Jacob Schultz

Varde Kommune: Kommuneforeningen for Venstre i Varde Kommune har fået ny formand, og det er et velkendt ansigt, som vender tilbage til formandsposten.

Det er Karl Barslund, som tidligere har været formand for kommuneforeningen af flere omgange. Senest var han formand i 2021, hvor han også trådte til i et valgår for at give posten videre til et nyt ansigt efter valget. Og det er en lignende løsning, som finder sted i år, forklarer Karl Barslund

- Det er korrekt, at jeg er blevet formand i kommuneforeningen for Venstre i Varde, men jeg har ingen planer om, at jeg skal være formand på den anden side af valget, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Planlagt kampagneleder

Oprindeligt havde Karl Barslund aftalt med den nuværende borgmester, Mads Sørensen (V), at han skulle være hans kampagneleder ved det kommende valg.

- Men så meddelte Mads (Sørensen), at han ikke genopstillede, og derfor kunne jeg naturligvis ikke være hans kampagneleder, forklarer Karl Barslund

Men så valgte medlemmerne i Venstre i Varde Sarah Andersen (V) som deres spidskandidat i februar.

- Sarah (Andersen, red.) henvendte sig til mig og spurgte, om jeg ville være hendes kampagneleder, hvilket jeg sagde ja til. Da Poul (Rosendahl, red.) så meddelte, at han gik af som formand, gav det mening, at jeg også overtog den post i resten af valgåret, forklarer Karl Barslund.

Karl Barslund har været medlem af Venstre i 45 år og har tidligere siddet som formand i syv-otte år, da Gylling Haahr var borgmester. Han stoppede som formand første gang, da Erik Buhl blev valgt som borgmester i Varde Kommune. Derfor er det tredje gang, at Karl Barslund kommer til at sidde som formand for Venstres kommuneforening i Varde.

Annonce

Annonce
Annonce
Annonce

Annonce
Forsiden netop nu

Annonce

Annonce