Annonce
Vesterbro

Cykelhandel advarer: Falske kvitteringer i omløb på Vesterbro

Det er denne kvittering, som Baisikeli fik indleveret forleden. Nu advarer de mod at købe en cykel med en falsk kvittering til. Foto: Baisikeli
Annonce

København er en af de byer, hvor der bliver stjålet allerflest cykler, og tyvene er heller ikke blege for at videresælge en stjålen cykel med en falsk kvittering, så køberen tror, at den er købt i en cykelforretning.

Det skete forleden hos vesterbrocykelhandleren Baisikeli, hvor en kunde henvendte sig med en falsk kvittering. Kunden havde formentlig købt sin cykel af en cykeltyv, der havde forfalsket en kvittering fra Baisikeli.

- Vi vil gerne gøre opmærksom på, at nogle bruger falske kvitteringer fra Baisikeli som denne, når de sælger stjålne cykler og køber spørger efter en originalkvittering. De er hamrende dygtige til at lave dem, og ved første øjekast ser alt helt troværdigt ud, skriver Baisikeli på Facebook.

Baisikeli opfordrer derfor kunder til at få tjekket kvitteringen hos dem, så man ikke ender med at købe en stjålen cykel til overpris. Ellers kan man spore forfalskningen på priserne, der i ovenstående tilfælde (se billede red.) er forkerte, fortæller Baisikeli.

- Denne kvittering er IKKE fra Baisikeli, og vi opfordrer jer til, hvis I får tilbudt en cykel, hvor der angiveligt er originalkvittering fra Baisikeli, at sende et billede af kvitteringen til os, så vi kan verificere den, og ellers er I altid velkomne til at ringe til os, så kan vi forsøge at guide jer bedst muligt i om det er en cykel fra os, afslutter cykelforretningen.

Hvis man køber en stjålen cykel, risikerer man ikke kun, at politiet konfiskerer cyklen. Du risikerer også at få en bøde for cykeltyveri.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Løftet pegefinger

Københavns Politi inden udsigt til hedebølge: Vi er nødt til at stramme skruen

Vesterbro

Mød Thorup og Raug til festival

Vesterbro

En unik perle fylder fem

Rooftop-art

Du så mig godt - på Rooftop

Annonce