Annonce
Nyt på Vesterbrogade

Spøgelsescenter får nyt liv: Nu åbner luksushostellet på Vesterbrogade

WestMarket på Vesterbrogade i København lå i et godt stykke tid øde hen. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Hvis alt går efter planen, vil der i slutningen af august igen være liv i passagen på Vesterbrogade 97B, hvor Westmarket lå i blot halvandet år, før det måtte lukke.
Annonce

Hvis alt går efter planen, slår hotellet Cityhub dørene op for de første hotelgæster fra fredag 24. august. Cityhub åbner, hvor det gamle, kuldsejlede WestMarket lå - på Vesterbrogade 97B.

Forretninger i arkadelokalerne på Vesterbro har ikke haft særlig meget held gennem tiden. Toves Galleri gik kort tid efter åbningen konkurs, og senere blødte WestMarket efter få måneders forretning kunder. Og det er da også en udfordrende ejendom med hele 163 meter i længden, fortæller Nikoline Dyrup Carlsen, der er grundlægger af det københavnske designstudie Spacon & X, der har designet hotellet for hollandske CityHub:

- Det er jo et ret specielt sted. Det er i stueetage, og der er ikke så meget lys. Derfor er bygningen faktisk meget velegnet til konceptet Cityhub, der har L-formede værelser, hvor man enten kravler op eller ned i sin seng. Det passer rigtig fint ind i den passage.

Den oprindelige udmelding var, at CityHub skulle åbne i første halvår af 2020, men åbningen ender altså med at blive udskudt et par måneder på grund af corona. Ombygningen af det gamle WestMarket begyndte i starten af 2019.

Annonce

Kupéer i stedet for hotelværelser

CityHub er et hollandsk hotelkoncept, hvor fokus er på fællesarealer fremfor selve hotelværelset. Alt er digitalt styret i hub'en (værelset). Man kan selv bestemme, hvilket lys der skal vække en, samt hvilke lyde der må være i den lille køje. Fordi hotellet netop er bygget op omkring disse kupé-lignende værelser, er der ikke det samme behov for lys, som detailhandel for eksempel behøver.

- I stedet for private space er der virkelig mange fantastiske fællesområder i hotellet. Bad og toilet er fælles. Der er to store badezoner, hvor der er toiletter, saunaer og brusebade, udviklet med massere af stoflighed, farver og karakter, fortæller Nikoline Dyrup Carlsen.

Designerne hos Spacon & X har gjort ekstra meget ud af fællesområder, der står i kontrast til de små hubs, hvor man sover. Der er flere hangout-områder, blandt andet ved indgangen til hotellet, en selvbetjent bar, hvor man blot bruger et armbånd som valuta og et time-out-område, som er et roligt rum, hvor man som gæst kan opleve et langsommere tempo.

Hotellet vil i alt have 217 Hubs (værelser), og prisen varierer. Booker man for eksempel 1. oktober 2020 koster en Hub 446 kroner per nat.

Fællesbadeværelse for kvinder
Annonce

WestMarket holdt halvandet år

Tilbage i begyndelsen af 2017 slog WestMarket dørene op for et stort streetfood marked på adressen. Efter bare halvandet år lukkede og slukkede madmarkedet, og arkadebygningen lignede kort efter det vilde vesten. Det nåede det at gøre i et stykke tid.


Det er jo et ret specielt sted. Det er i stueetage, og der er ikke så meget lys. Derfor er bygningen også meget velegnet til konceptet City Hub, der har L-formede værelser, hvor man enten kravler op eller ned i sin seng. Det passer rigtig fint ind i passagen.

Nikoline Dyrup Carlsen


I november 2018 blev det offentliggjort, at stedet gik en ny og lysere fremtid i møde. Den nordiske ejendomsinvestor NREP opkøbte selskabet WestMarket A/S og annoncerede, at hotelkonceptet City Hub ville erstatte den tomme arkade, og nu er tiden altså inde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vesterbro

En unik perle fylder fem

Rooftop-art

Du så mig godt - på Rooftop

Vesterbro

Vil du lave hækleklub eller politisk debat i Café Sonja? Endnu flere frivillige skal give liv til nye meningsfulde fællesskaber

Vesterbro

Byttebikserier ved Ruben og Bobby

Vesterbro

Bliv gift i et snuptag

Indre By

Skal du være tivoli-garder?

Nørrebro

Sommerlarm vækker politikerne

Annonce