Annonce
Viborg Nyt

Casper vil give flere mulighed for at købe lækre sko

Casper Hansen er ny skosælger i Viborg i New Shoes. Foto: Morten Dueholm
New Shoes hedder Viborgs nye skobutik. Her koster alle sko højest 500 kroner.
Annonce

Viborg: Sko kan være en stor udgift, især for børnefamilier, men nu har både mænd, kvinder og børn fået en ny og billigere mulighed, uden at der er gået på kompromis med kvaliteten.

Det er den 29-årige Casper Hansen, der har åbnet skobutikken New Shoes i Sct. Mathias Gade 45a, og her er konceptet enkelt: Alle sko koster højest 500 kroner.

- Jeg vil gerne give så mange mennesker som muligt chancen for at få pæne sko i en god kvalitet til billige penge. Der er tale om sko fra franske, italienske og tyske producenter, og senere får jeg også ægte læder til samme lave priser i butikken. Desuden vil der være tasker, bælter og andet i den stil løbende, siger Casper Hansen.

Selv bor han i Viborg Kommune med sin kæreste og parrets barn på to år. Og skobutikken er ikke Casper Hansens første virksomhed. Den 29-årige sjællænder har om nogen iværksætter-drivkraft i blodet, og ifølge ham selv er motivationen personlig. Han har nemlig fået drivet fra sin egen opvækst.

- Jeg er vokset op i små kår ved Roskilde. Min familie bestod af en enlig mor med tre børn - og cirka 250 kroner at leve for i ugen, så vi var jo under fattigdomsgrænsen. Min mor gjorde sit bedste, det er klart, og ikke et ondt ord om hende, men jeg er meget motiveret for at skabe et bedre liv for min datter. Hun er min drivkraft, siger Casper Hansen.

Sko skal ikke koste over 500 kroner, lyder mantret i New Shoes. Foto: Morten Dueholm
Annonce

Selvlært selvstændig

For nogle år siden sadlede han derfor helt om, og siden flyttede familien til Jylland, hvor Casper Hansen udover skobutikken har startet - og siden solgt - to andre virksomheder. Den ene var en sportsbutik i Silkeborg, og den anden var en virksomhed, hvor han solgte kosttilskud til virksomheder. De ting, han kan, har han lært sig selv - ved at gøre dem.

- Jeg fik øje på skomarkedet. Det virker som et spændende og udfordrende marked, og derfor står jeg her i en skobutik i Viborg nu. Jeg ved ikke en masse om sko, men jeg ved en masse om gode tilbud, og jeg er ikke bange for at kaste mig ud i tingene. Vi har ingen garanti for, at vi lever i morgen. Jeg har nok noget af en iværksætter i maven, siger Casper Hansen.

Selv har han arbejdet, siden han var 15 år, og før skiftet til livet som selvstændig butiksejer var Casper Hansen brolægger, chef for et vaskeri og ansat i byggebranchen. En skulderskade satte dog en stopper for det arbejde, da det ville være for fysisk hårdt på sigt.

- Jeg er ikke typen, der sætter mig ned og går i stå på grund af sådan en besked. Jeg sadler om. Jeg googlede og undersøgte tingene, og så gik jeg i gang. Mine to andre butikker kørte rigtig godt, og det gav lyst til mere. New Shoes i Viborg er forhåbentlig den første i rækken af flere butikker med samme navn i Danmark, siger Casper Hansen.

Han forklarer, at hans opvækst har givet ham en sult, som han selv mener er sund for en iværksætter. Han er ikke bange for at afprøve nye ting, fejle eller prøve igen. Er man det, skal man ikke være selvstændig, men ansat.

- Vi har alle vores kanter med os her i livet. Forskellen er, hvordan vi slår dem til. For mig har min fortid givet mig en styrke, som jeg i dag bruger til at forfølge mine drømme, siger Casper Hansen.

Annonce
Annonce
Viborg Nyt

Er du kæreste med din kæreste?

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Ny kunderådgiver

Viborg Nyt

New Jungle Trio kommer til Houlkær

Viborg Nyt

Camping i skovens dybe stille ro

Viborg Nyt

Butikschef vender tilbage til Wagner

Annonce