Annonce
Viborg Nyt

En livslang drøm skal udleves "Hos Morfar": Her er plads til børn, bargæster og mad lavet fra bunden

Der har været lidt af hvert i lokalerne på Odshøjvej 1g i Houlkær, og nu er Hos Morfar åbnet.
Poul Winther Christensen har i mere end 40 år drømt om at åbne sit eget spisested - og det gør han nu i en alder af næsten 60 år. Houlkær får dermed sin aktuelt eneste slow food-restaurant.
Annonce

Viborg: Der er pizzeriaer, en McDonalds samt sandwich og salater i Kylling & Co i Viborg-området øst for søerne.

Men Houlkær og Overlund har ikke en restaurant i klassisk forstand med mad lavet fra bunden og et menukort med bøffer, wienerschnitzel og smørrebrød.

Og det har manglet, lyder det fra Poul Winther Christensen. Derfor har han den seneste tid gjort klar og sat bygningerne på Odshøjvej 1 i stand til åbningen i weekenden, hvor restauranten "Hos Morfar" for første gang slog dørene op.

Poul Winther Christensen åbnede i weekenden det nye spisested i Houlkær - Hos Morfar. Her kan man få hjemmelavet mad - og også fadøl i baren. Foto: Morten Pedersen

- Jeg håber, at det bliver et lokalt samlingssted for folk herude i Houlkær-området. Men resten af Viborg og oplandet er også velkomne, lyder det med et smil fra den nye restauratør.

Som navnet på restauranten indikerer, er Poul Winter Christensen en moden herre. Han har selv to børnebørn - på fem og otte år - så morfar-titlen er på sin plads. Samtidig skal Hos Morfar netop være et sted, hvor der skal være plads til børnene i hyggelige omgivelser, som var de små på besøg hos bedsteforældrene.

- Det er en familierestaurant. Børn skal naturligvis også lære at gå på restaurant, men der er plads til dem. Det er et sted, hvor man skal komme, uden at det behøver at være fornemt. Man er velkommen både med og uden slips. Og har man en travl hverdag, hvor gerne bare vil have maden med hjem, er der også mulighed for take away.

Annonce

Livslang drøm

Tilløbet til at springe ud som restauratør har været længe undervejs for Poul Winther Christensen.

I 34 år har han arbejdet i psykiatrien, hvor han blandt andet har været leder for flere bosteder i Viborg.

Nu nærmer han sig de 60 år - så brancheskiftet skulle også ske nu.

- Det er min første restaurant, og jeg vil gerne slutte mit aktive arbejdsliv af med at have et spisested. Det er en drøm, jeg har haft, lige siden jeg var 17 år, fortæller Poul Winther Christensen og fortsætter:

- Som ung har jeg arbejdet på forskellige restaurationer for at tjene penge, mens jeg læste i København. Jeg har lært at lave mad fra bunden af nogle af de bedste i branchen, siger indehaveren, der vil tage de samme dyder med sig i sin egen restaurant.

- Det er smør, fløde, salt og peber. Det er ål, smørrebrød og wienerschnitzel. Det er solid og ærlig mad, som folk kender.

Tilløbet til at springe ud som restauratør har været længe undervejs for Poul Winther Christensen. I 34 år har han arbejdet i psykiatrien, hvor han blandt andet har været leder for flere bosteder i Viborg. Nu skal han være på restauratør på fuld tid.
Annonce

Plads til bargæster

Det er ikke kun børnefamilier og folk med slips, der er velkomne Hos Morfar.

- Jeg laver også en bar-menu til de 20 siddepladser i baren, som jeg råder over i disse tider. Her kan man blandt andet få biksemad eller tarteletter, hvis man ikke lige har lyst til at gå ind og sætte sig, hvor der er duge på bordene, fortæller Poul Winther Christensen om den todelte bygning, som adskiller bar og restaurant.

Med 320 kvadratmeter til rådighed i bygningerne, der tidligere har huset såvel Mediehuset, borgere i et aktivitetshus og endda engelske nato-soldater i tidernes morgen, er der plads nok.

Også i en corona-tid, hvor mange restauratører ellers lider under restriktioner.

Poul Winther Christensen åbnede i weekenden det nye spisested i Houlkær - Hos Morfar. Foto: Morten Pedersen

- Der er kvadratmeter nok til, at jeg kan overholde de regler, der er. Det kan sidde de 20 i baren og 46 i restauranten, og det er fint for mig. Jeg har heller ingen kalkuleret indtægter på baren efter klokken 22, så det er ikke sådan, at jeg mister en indtægtskilde, siger Poul Winther Christensen, der også gerne afholder private selskaber, hvor man kan være med til selv at sammensætte menuen.

- Jeg har talt med flere, som var overrasket over, at lukketiden klokken 22 også gælder ved private selskaber. Men så er mit råd til dem, at de bare kan komme lidt tidligere. Så skal vi nok give dem fest nok til, at de er klar til at tage hjem igen klokken 22.


Det er min første restaurant, og jeg vil gerne slutte mit aktive arbejdsliv af med at have et spisested. Det er en drøm, jeg har haft, lige siden jeg var 17 år.

Poul Winther Christensen, indehaver "Hos Morfar"
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

En million til udvikling i Hjarbæk

Viborg Nyt

Går du i teatret?

Viborg Nyt

Jagten på stenalderens kystjægere

Viborg Nyt

Fondsmillioner sikrer multisal

Annonce