Annonce
Viborg Nyt

Fra kartoffelferie til familiehygge

Anders Kristensen
Annonce

Viborg:  Kold og våd jord under neglene og lange arbejdsdage på knæ mellem kartoffelrækkerne. Sådan kender de ældre generationer nok uge 42, den gang kaldet kartoffelferien. I dag hedder det efterårsferie og handler nok mest om familiehygge.

I denne uge kan mange børnehavebørn og skoleelever se frem til en uges efterårshygge med familien, biografture, museumsbesøg, kastanjedyr og varm kakao.

Men sådan har det jo ikke altid været. Da undervisningspligten blev indført tilbage i 1814, tog loven hensyn til, at børn på landet var mere aktive i hjemmet end børn i byerne. Børn fra byen kom i skole hver dag, mens børnene fra landet kun gik i skole hver anden dag – for de skulle arbejde, og særligt når kartoflerne skulle i hus inden vinter.

På Viborgegnen er der på trods af corona stadig mange aktiviteter, som fortsat vil blive afviklet.

Jeg vil igen fremhæve biblioteket som et fantastisk sted for aktiviteter både inde og ude. Særligt de gode naturskattejagter, som jeg selv har deltaget i mange gange. Jeg vil her fremhæve to ture:

Middelalderskattejagt ved Hald Hovedgård: Ved Naturskolen i Hald kan I gå på opdagelse i det kuperede landskab, hvor istiden har sat sit tydelige præg på terrænet. Her er 800 års historie synlig og tilgængelig med middelalderborge og herregårde, hvis ruiner stadig kan opleves. Aldersgruppe: 7-12 år. Denne rute er udarbejdet i samarbejde med Naturskolen i Hald.

Bevægelsesskattejagt i Bruunshåb Børneskov: Med den smukke og historiske papfabrik som baggrundstæppe, kan I gå på opdagelse i og omkring den nye Børneskov i Bruunshåb. Her er bevægelse og leg i centrum, når skattejagten tager jer forbi kålorme, nisser og selv en lille tissetrold. Aldersgruppe: 0-6 år. Denne rute er udarbejdet i samarbejde med Sundhedscenter Viborg.

Billetter kan købes på Viborg Bibliotek og Bjerringbro Bibliotek. God ferie!

Annonce

Noget helt andet

Jeg vil igen gerne slå et slag for en tur i skoven. Du kan nu finde mange spiselige svampe, så tag en tur i granskoven med en varm kop the eller kaffe og en svampebog, eller find en svampetur så du bliver guidet til de sikre og spiselige svampe. Velbekomme.

Kig ind på hjemmesiden www.vierviborg.dk eller de to aktivitetsapps: Pindle og GOvisit og se, hvad der ellers sker for dig og din familie.

Vil du have omtalt dit arrangement, eller har du en god idé til en event, så send mig en e-mail på anders@kulturselskabet.nu.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Et sidste farvel til Carte Blanche

Viborg Nyt

Fondsmillioner sikrer multisal

Viborg Nyt

Den anden MeToo-bølge er over os…

Viborg Nyt

Dracula i Viborg Musiksal

Viborg Nyt

Forestilling: O Sole Mio

Viborg Nyt

Koncert med Mathilde Falch og band

Annonce