Annonce
Viborg Nyt

Otte ud af ni fra Byggetek: Rekordmange lokale talenter til DM i Skills

En flok spændte DM-deltagere fra Viborg, der repræsenterer gulvlæggeruddannelsen og anlægs- og bygningsstruktøruddannelserne. En enkelt af de otte DM-deltagere var syg, da fotografen var forbi. Foto: Mercantec
Annonce

Viborg: Hele ni unge studerende, der er i gang med deres uddannelse på Mercantec i Viborg, skal dyste til DM i Skills i Bella Centeret i København fra 16.-18. Januar.

Alene den afdeling, der repræsenterer de byggetekniske erhvervsuddannelser i Viborg, stiller med otte af de ni DM-deltagere, og det er ny rekord, lyder meldingen fra Michal Krarup, der er uddannelsesleder på Byggetek – en underafdeling til Mercantec.

- Vi er super stolte af, at vi kan sende så mange talenter afsted til DM i år. Det er ikke nogen nem opgave at kvalificere sig, og der er stort fokus på konkurrencen, siger han.

En del af deltagerne går til konkurrencen i par. Det gælder både anlægsstruktører og bygningsstruktører. De to par fra Mercantec repræsenterer Jylland i konkurrencen. Fire af de otte DM-deltagere kommer fra gulvlæggeruddannelsen, som Mercantec er den eneste uddannelsesinstitution i landet, der tilbyder.

22-årige Malene Farcinsen, der arbejder i Buhl, repræsenterer Handelsskolen Viborg til DM i Skills i den kommende uge. Foto: Mercantec
Annonce

Handelskoleelev med

For første gang deltager også en hovedforløbselev fra Handelsskolen Viborg i DM i Skills.

22-årige Malene Farcinsen er en af de ni detailhandelselever, der skal dyste i den ærefulde konkurrence. Til daglig er hun tilknyttet Handelsskolen Viborg og er snart færdiguddannet og har sin læreplads i Buhl i Viborg.

- Vi er utrolig stolte af, at Malene skal repræsentere os til DM. Det er meget ærefuldt at være repræsenteret, og der er rigtig mange dygtige unge talenter, så det er et nåleøje at komme igennem og virkelig flot af Malene, siger uddannelsesleder på Handelsskolen Viborg, Jan Salling.

Selve konkurrencen består af en række opgaver.

Forinden er de unge talenter blevet udvalgt og håndplukket for deres evner til at brande, markedsføre, produktudvikle og administrere økonomien i en virksomhed.

Malene Farcinsen har i flere måneder øvet sig på de forskellige discipliner til prøverne og deltaget i bootcamps med de udvalgte talenter.

Annonce
Annonce
Viborg Nyt

Ny medarbejder hos By Brorson

Annonce
Annonce
Viborg Nyt

Tag på tur med Bymanden

Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Lær dit barn at spotte en groomer

Viborg Nyt

Mindfulness kan være vejen frem

Viborg Nyt

Brygmesteren stopper hos Viborg Bryghus

Annonce