Annonce
Viborg Nyt

Rigtig mange har fysisk ondt i sexlivet: Kvinde, tag din krop tilbage

Rigtig mange kvinder har ondt i underlivet. Modelfoto
Annonce

Viborg: Man anslår at 300.000 kvinder årligt opsøger egen læge med smerter i underlivet. Kun hver fjerde af dem har en infektion eller anden synlig sygdom, som lægen kan behandle, resten har uforklarlige smerter. Og man formoder, at mange slet ikke kommer til lægen med problemet.

Mange af de kvinder, som kommer i min klinik, har haft smerter i årevis og har fået at vide, at de må leve med dem, eller at de bare skal slappe af, så går det nok. Eller at det "bare" er psykisk.

Nogle er også blevet sendt videre til gynækolog, som heller ikke kan hjælpe, når de har konstateret, at der ikke var noget "fysisk" synligt galt. Nogle er blevet sendt til fysioterapeut for at lære at afspænde og udspænde musklerne, og det er også rigtig godt, men der er en del af problemet som almindelige fysioterapeuter ikke er klædt på til at tage sig af. Og det er den mentale del af,at have haft ondt i lang tid, og så er der den del, der handler om hvorfor smerterne og spændingerne opstod.

Alle kvinder har en historie bag sig, og det er her, vi skal finde problemets kerne. Oftest har der været en eller flere begivenheder, som har givet kvindens krop et chok og startet spændingen. Dette husker kroppen, og det sætter sig fast, hvis ikke dette traume bliver bearbejdet eller talt om. Det behøver ikke være voldtægt eller overgreb i traditionel forstand - det kan "bare" være en bemærkning eller en oplevelse, som har gjort indtryk på kvinden. Voldtægt og overgreb er oplagte grunde til at få spændinger og smerter.

Det er ikke altid, at vi finder ud af, hvad der startede spændingen, men ofte, når kvinden får sat ord på de tidligere oplevelser og hun lærer at passe på sig selv, løser problematikken sig, og kvinden tager sin krop tilbage.

Måske en mærkelig formulering, men mange gange, når kroppen opleves som smertefuld og ikke fungerer, som man gerne vil, kan personen tage afstand fra sin krop, fordi det er for svært at være i den. På denne måde kan smerterne lukkes lidt ude og mærkes mindre, men det gør så også, at man heller ikke mærker lyst og alle de gode og behagelige følelser. Man lukker ned og mister adgangen til sin krop og dermed også sin partners adgang til kroppen.

Nogle kvinder har sex med sin partner, selvom det gør ondt, for hans skyld, og fordi hun gerne vil være en "rigtig kvinde" og give ham det, han har brug for. Desværre er det sådan, at hver gang hun gør det, gør hun problemet værre, for kroppen husker, at sex er noget, der gør ondt og lukker mere og mere ned og spænder mere og mere op, så smerten vokser.

Så kvinde: Accepter ikke smerter. Og lær ikke at leve med dem. Gør i stedet noget ved dem. Du kan godt få et dejligt sexliv igen eller for første gang. Hvis du ikke har været ved lægen eller din læge ikke har taget dig alvorligt, så gå derop og kræv at blive grundigt undersøgt og sendt videre til speciallæge, hvis egen læge ikke finder noget problem.

Hvis du er færdigudredt, og der stadig er smerter, så opsøg en vaginalterapeut i dit område. Og hvis du har veninder, en søster eller en mor, der har smerter, så send dem til læge også.

Find dig ikke i smerter i underlivet. Det kan være noget alvorligt, og der kan gøres noget.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Viborg Nyt

Småt - men godt - modeshow

Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Ny medarbejder hos By Brorson

Viborg Nyt

Tag på tur med Bymanden

Viborg Nyt

Lær dit barn at spotte en groomer

Viborg Nyt

Mindfulness kan være vejen frem

Viborg Nyt

Brygmesteren stopper hos Viborg Bryghus

Annonce