Annonce
Viborg Nyt

Klumme: Smil det smitter ikke

Viborg: Måske du fik overskriften galt i halsen, for man plejer jo at sige ”at smil det smitter”, men i denne klumme er alting lidt omvendt og tosset - og dog.

Klummen handler om ildsjæle, smil og corona, og ikke mindst om kvinden Lene Mortensen, som også kaldes og kendes som omsorgsklovnen Luni Smil. Hun har formået at holde smiletallet (ikke smittetallet) højt ved sin forstående, kærlige og omsorgsfulde måde at være på overfor både unge og gamle. For smil smitter smil - ikke corona. Hun er dukket op på Teams til skolernes undervisning (efter aftale med læreren selvfølgelig) og er fantastisk god til at få børnene til at føle sig både trygge, mødt og hørt.

Luni kommer helt tæt på mennesker - selv på corona-sikker afstand og har betydet meget for mange i årenes løb. Nu skal hun også sprede smil og glæde på en hel masse frimærker. Sammen med fire andre danskere har hun nemlig udmærket sig på en særlig måde, som fortjener en plads på et frimærke.

Annonce

Det er Postnord og Falck, der står bag afstemningen, hvor hverdagshelte er blevet nomineret til at skulle portrætteres på frimærker, og her er Luni - eller Lene - med fra Viborg. og det skal vi da være stolte af.

Luni er nu sprunget ud som iværksætter og arbejder ud fra erfaringer som ergoterapeut og kan noget med mennesker. Samtidig er hun en af Viborgs uselviske ildsjæle, som stiller op til events og andet for at hjælpe andre i en svær tid - det kan være på hospitalet, når lastbilchauffører giver en tur til syge børn, ved motionsløb eller andet.

I Viborg er der mange ildsjæle i foreninger og sportsklubber - folk der gør en indsats for andre som trænere eller erhvervsmentorer. Du er måske selv en af dem, og hvis du har lidt overskud, er der altid en åben dør i de frivilliges hus, som frivillige i en forening - ja endda som eventfrivillig på Paletten, biblioteket eller under Viborg Snapsting eller andre koncerter i byen. Spring ud i det med et smil, så smiler verden tilbage.

Jeg hørte forleden Marie Key sige: “Når man risikerer noget, så får man så meget igen”. Luni/Lene har sagt sit gode job op for at lave af at give folk smil på læben, det er da prisværdigt.

Slutteligt et stort tillykke til Luni Smil og alle os, der smiler med.

Noget helt andet

Den 5. maj er der alsang i Viborg. Gå ind på bibliotekets hjemmeside og se, hvad det er, og hvor det sker. Det bliver en sangaften for folket og for at mindes genforeningen og freden i Danmark.

Kig ind på hjemmesiden www.vierviborg.dk eller de to app's Pindle og GOvisit og se, hvad der ellers sker for dig og din familie.

Hvis du har et spørgsmål om kultur i Viborg kommune, eller gerne vil have dit arrangement omtalt - så skriv til e-mail: anders@kulturselskabet.nu.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Ny erhvervsrådgiver i EDC Erhverv

Viborg Nyt

Sejlcenter havde standerhejsning

Annonce