Annonce
Viborg Nyt

Stor interesse for at se urmagerne arbejde

Onsdag den 30. Oktober. Metropol Ure og Smykker har åbnet deres nye butik. Foto: Morten Pedersen
Forrige torsdag slog Metropol Ure & Smykker dørene til en helt ny og flot butik i Sct. Mathias Gade.
Annonce

Viborg: Metropol Ure & Smykker er kommet godt på plads i de nye lokaler i Sct. Mathias Gade, hvor både ansatte og kunder har rosende ord til de nye rammer.

De seneste 15 år har Metropol Ure & Smykker haft til huse i Vestergade, men fremover finder du guldsmeden og urmageren på den nye adresse, hvor der er hele 220 kvadratmeter at boltre sig på.

- Der har været rigtig mange mennesker inde og se lokaler, og mange har også givet os flotte gaver. Blandt andet nogle af de kunder, som er kommet her alle 15 år. Det er virkelig dejligt, siger ejer Asbjørn Henriksen.

De nye rammer giver også mulighed for at præsentere varerne bedre end før, og ifølge butiksassistent og højre hånd Mette Matiassen gør det, at nogle kunder tror, at udvalget er ændret.

- Men det er faktisk de samme ting, der er på hylderne. Tingene præsenterer sig bare bedre nu, siger hun.

Mette Matiassen fortæller, at det er de ansatte selv, der har deltaget i indretning af de nye lokaler. Og det roser hun.

- Vi er utrolig glade for, at Asbjørn vælger at inddrage os i det, for det betyder meget for os, når vi skal arbejde i de nye rammer, siger Mette Matiassen.

Onsdag den 30. Oktober. Metropol Ure og Smykker har åbnet deres nye butik. Foto: Morten Pedersen
Annonce

Samlet ét sted

Udover mere plads har flytningen også bevirket, at alle ansatte i Metropol Ure & Smykker nu er samlet under ét tag. Tidligere sad to urmagere på et andet værksted i byen. At alt nu er samlet gør mange ting nemmere i hverdagen.

Butikken har to urmagersvende og tre lærlinge, og den er det eneste sted i Midtjylland med det antal urmagere-lærlinge, forklarer Asbjørn Henriksen. Hos Metropol Ure & Smykker vil man nemlig gerne værne om det gode håndværk. I forbindelse med den nye butik er der derfor indrettet glasbokse, hvori urmagerne arbejder. Glasset beskytter kunder og ansatte mod støv og lignende, men samtidig giver de også kunderne mulighed for at se urmagerne arbejde.

- Mange kunder synes, at det har været spændende, at de nu kan se urmagerne i aktion, siger Mette Matiassen.

Onsdag den 30. Oktober. Metropol Ure og Smykker har åbnet deres nye butik. Foto: Morten Pedersen
Onsdag den 30. Oktober. Metropol Ure og Smykker har åbnet deres nye butik. Foto: Morten Pedersen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Ejendomsmægler går imod tendens

Annonce