Annonce
Viborg Nyt

Viborg Station bliver uden personale fra slutningen af 2020

I dag beskæftiger billetsalget på Viborg Station to fuldtidsmedarbejdere. Foto: Morten Dueholm
Fra midten af december vil det ikke længere være muligt at købe sin togbillet af et fysisk menneske på stationen i Viborg.
Annonce

Viborg: Trafikselskabet Arriva har besluttet sig for at lukke alle sine bemandede billetsalg på stationerne i Viborg, Skive, Skjern, Thisted og Silkeborg - dermed vil der fra 11. december ikke længere være bemanding på stationen i Viborg.

- Vi gør det i forbindelse med, at vi går over på en ny togkontrakt, og det er en del af den kontrakt, at vi fremover ikke skal drive betjente salgssteder, siger kommunikationsmedarbejder i Arriva, Thomas Fog-Petersen.

Lukningen har også at gøre med, at langt færre togpassagerer end tidligere tropper op ved skranken for at købe billetten.

- Vi gør det, fordi vi kan se en stigende efterspørgsel på digitale produkter og digitale salgskanaler, og dermed har vi også set et markant fald i de henvendelser og billetkøb, der har været på salgsstederne. Det er det, vi tager konsekvensen af, siger han.

Helt præcist er billetsalget på alle fem salgssteder faldet med 66 procent over de seneste fem år, oplyser Arriva.

Lukningen af de fem salgssteder kommer til at berøre i alt 13 medarbejdere, fortæller Thomas Fog-Petersen, som dog ikke kan svare på, hvor mange af dem der har den daglige gang på stationen i Viborg.

- Vi har selvfølgelig meldt det ud i så god tid for at gøre det så fair som overhovedet muligt, og vi gør alt, hvad vi kan, for at hjælpe dem videre - hvad enten det er til en anden stilling i Arriva eller om det er uden for Arriva, siger han.

Det bemandede billetsalg på stationen i Viborg har i øjeblikket åbent alle hverdage mellem klokken 6.25 og 17.15.

Vi gør det, fordi vi kan se en stigende efterspørgsel på digitale produkter og digitale salgskanaler, og dermed har vi også set et markant fald i de henvendelser og billetkøb, der har været på salgsstederne. Det er det, vi tager konsekvensen af

Thomas Fog-Petersen, kommunikationsmedarbejder, Arriva Danmark

Fra 11. december er det slut med at købe togbilletten i det fysiske billetsalg på stationen i Viborg. Arriva lukker alle sine fem salgssteder som følge af faldende efterspørgsel. Foto: Morten Dueholm.
Den nuværende stationsbygning i Viborg er opført i 1896, og dermed kan man vist roligt sige, at det er en æra, der slutter, når det ikke længere er muligt at købe sine billetter i bygningen. Foto: Morten Dueholm.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Viborg Nyt

Småt - men godt - modeshow

Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Ny medarbejder hos By Brorson

Viborg Nyt

Tag på tur med Bymanden

Viborg Nyt

Lær dit barn at spotte en groomer

Viborg Nyt

Mindfulness kan være vejen frem

Viborg Nyt

Brygmesteren stopper hos Viborg Bryghus

Annonce