Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Løvbjerg forvandler grillbar til flaskerum: Giver flere fordele til kunderne

Købmanden hos Løvbjerg, Peter Jensen, glæder sig til at få et nyt flaskerum. Foto: Henrik Dürr
Løvbjerg i Aabenraa har overtaget lejemålet af tidligere grillbar i bygningen. Der skal etableres et nyt flaskerum, og det giver flere fordele til kunderne.

Aabenraa: Tidligt onsdag morgen begyndte der at ske ting og sager foran Løvbjerg i Aabenraa. Flere håndværkere var gået i gang med renovere det rum i Løvbjerg-bygningen, der for år tilbage husede grillbaren Steff's Place.

Løvbjerg har nemlig besluttet at overtage lejemålet af den tidligere grillbar, som nu skal laves om til et flaskerum. Det betyder samtidig, at den nuværende pakkeekspedition inde i Løvbjerg skal rykkes nogle meter tilbage, og det vil mange kunder sikkert glæde sig over.

- Pakkeekspeditionen bliver større, fordi det gamle flaskerum forsvinder. Det betyder, at der bliver mere plads til de kunder, der venter på at få en pakke udleveret, siger Peter Jensen, der er købmand i Løvbjerg i Aabenraa.

Annonce

Det er især op til jul, at presset i pakkeekspeditionen i Løvbjerg kan være voldsomt, og supermarkedet har da også primært valgt at overtage den tidligere grillbar for at lette trykket.

- Vi gør det, fordi vi er pressede i pakkeekspeditionen, siger Peter Jensen.

Klar inden jul

Det nye flaskerum giver ikke kun fordele for kunderne, der har et ærinde i pakkeekspeditionen. I dag skal kunderne aflevere deres flasker i vindfanget i Løvbjerg, og det er ikke optimalt.

- Med det nye flaskerum slipper vi for propper i vindfanget, hvor den nuværende flaskeautomat står, siger Peter Jensen.

Håndværkere er i fuld gang med at forvandle en tidligere grillbar til flaskerum. Foto: Henrik Dürr

Det er med andre ord et større renoveringsarbejde, der forestår i supermarkedet midt i Aabenraa, men hvis alt går efter planen, skulle de nye tiltag være klar inden Black Friday og dermed også inden jul.

- Håndværkerne er i fuld gang, og jeg håber, at det hele står klart i slutningen af november, siger Peter Jensen, der ikke er tvivl om, hvad kunderne overordnet set kan glæde sig mest til.

- Generelt betyder det, at der bliver mere plads til kunderne, siger købmanden i Løvbjerg.

Grillbaren Steff's Place, der lå få meter fra hovedindgangen i Løvbjerg, lukkede i slutningen af 2016. Godt syv måneder senere valgte Steff-Houlberg at nedlægge den helt, da det ikke var lykkedes at finde nogen, der ønskede at tage over.

Pakkeekspeditionen bliver større, fordi det gamle flaskerum forsvinder.

Peter Jensen, købmand i Løvbjerg
Annonce
Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Stjålen klovn sidder igen på sin plads: Gerningsmand fik kolde fødder

Annonce
Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Gazzværket om upassende gæster: Folk skulle lige vænne sig til at gå i byen igen

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Aabenraa

Verdens bedste o-løbere skal dyste i Aabenraas snørklede gader: Du kan også løbe med

Ugeavisen Aabenraa

Ordblinde Lars skriver sine dæmoner ud i sin første krimi: Selvfølgelig skulle den foregå i ungdommens Aabenraa

Ugeavisen Aabenraa

Nu skal årets mester findes: Afgørelsens time i løb på Padborg Park

Ugeavisen Aabenraa

Her får du overblikket: Det kan du opleve i Aabenraa i efterårsferien

Ugeavisen Aabenraa

Løvbjerg forvandler grillbar til flaskerum: Giver flere fordele til kunderne

Ugeavisen Aabenraa

Tommy blev ved med at prikke til chefen: Nu har han fået opfyldt drømmen om at blive selvstændig ved at købe chefens klinikker

Ugeavisen Aabenraa

Ingen adgang for voksne: Restaurant Bloom var børnenes for en aften

Ugeavisen Aabenraa

Juletog bliver til spøgelsestog: Kører i gågaden til Halloween

Ugeavisen Aabenraa

Efter 11 år på Storetorv er det slut: Julehjertebyen flytter

Ugeavisen Aabenraa

Efter endnu en aften med et fyldt Storetorv: Nu bliver Kim Larsen-fællessang en tradition

Ugeavisen Aabenraa

Opbakningen halter: Husk at din støtte kan give resultater og lokal stolthed

Ugeavisen Aabenraa

225 gæster overvældede direktør: Havnen åbner helt sikkert dørene for naboerne igen

Ugeavisen Aabenraa

Kommunens arkitektur blev hædret: Hængende Ly løb med to priser

Ugeavisen Aabenraa

Sønderjysk topatlet må vende hver en krone: Søger efter sponsorer for at nå stort OL-mål

Ugeavisen Aabenraa

10. Aabenraa ramt af stor nedgang i elevtallet: Efterskolerne trækker ekstra i år

Ugeavisen Aabenraa

Efter syv måneders vejarbejde: Nu åbner Løgumklostervej snart igen

Ugeavisen Aabenraa

Se video og billeder: Kim Larsens sange fik hyggen frem i regnvejret

Ugeavisen Aabenraa

Bind og Bloom inviterer børnene på fin middag: Overskuddet går til udsatte børn og unge

Ugeavisen Aabenraa

Hvor er den gode legeplads i byen? Børnefamilierne mangler et samlingssted i Aabenraa

Ugeavisen Aabenraa

Man skal selv tage initiativet, lyder det gode råd fra en by på landet: I Kliplev sørger de selv for nye legepladser

Ugeavisen Aabenraa

Kenneth får altid det samme spørgsmål fra sine børn på 4 og 7 år: Far, hvor er de gode legepladser henne?

Annonce