Snart kommer der lys i krydset - men vejen bliver først færdig om flere måneder
Det giver et lille bump og en smule turbulens, når bilister kører forbi det nye og endnu ikke aktiverede lyskryds på Vejlevej i Billund. Det kommer til at tage endnu nogle måneder, inden vejen har fået det sidste slidlag asfalt og dermed er helt færdig.
Det nye t-kryds på Vejlevej er etableret på grund af Legos byggeri af det nye Kornmarken Campus. Når byggeriet står færdigt, vil man fra krydset kunne køre direkte dertil. Foto: Alex Hermann.