Annonce
Brædstrup Avis

Kendt tandlæge går på pension

Bente Winther i et af de nye klinikrum i Brædstrup Implantat Center. Den erfarne tandlæge går på pension den 1. oktober. Foto: Peter Hald
Bente Winther fra Brædstrup Implantat Center går snart på pension.
Annonce

Brædstrup: Man skal stoppe, mens man er på toppen. Sådan lyder det fra Bente Winther, der snart går på pension efter et langt arbejdsliv som tandlæge.

Bente Winther, der runder de 67 år om kort tid, har i mange år været en af de velkendte medarbejdere i den store tandlægeklinik Brædstrup Implantat Center på Tinghuspladsen.

Nu venter pensionen forude, men det er med en god portion vemod, at Bente Winther siger farvel. Hun har været ansat i hele 14 år hos Brædstrup Implantat Center og her har hun i årenes løb behandlet tusinder af patienter.

- Det er en svær beslutning at stoppe, og jeg kommer til at savne mine patienter og mine kolleger, men man skal sige farvel, mens man er på toppen. Desuden har jeg nogle børnebørn, som jeg gerne vil se noget mere til, og jeg har en ambition om at lære spansk, da jeg har en udenlandsk svigerdatter, siger Bente Winther, der kan kalde sig pensionist fra den 1. oktober.

Indehaveren af Brædstrup Implantat Center, Birgitte Skadborg, er ked af at skulle sige farvel til Bente Winther:

- Bente er vildt dygtig til de patienter, der lider af tandlægeangst, og hun er også specialist i smertehandling og har udført mange kirurgiske behandlinger på børn, siger Birgitte Skadborg.


Der sker altid noget her i klinikken.

Benthe Winther, tandlæge


Bente Winther, der blev uddannet på Århus Tandlægeskole i 1984, var tidligere ansat i Skanderborg kommunale tandpleje i en årrække, men som 52-årig søgte hun en ledig tandlægestilling i Brædstrup, og hun har således været med i den rivende udvikling, som Brædstrup Implantat Center har gennemgået. Klinikken er i dag en af Jyllands største tandlægeklinikker og har nu 39 medarbejdere.

- Der sker altid noget her i klinikken. Det har været spændende at følge med i, ligesom udviklingen her i Brædstrup by også er gået stærkt i den senere tid, siger Bente Winther, der selv bor i Ry.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Brædstrup Avis

Her er de nye menighedsråd

Annonce
Forsiden netop nu
Brædstrup Avis

På sporet af Emma Gad

Annonce