Annonce
Ugeavisen Bramming

Sommersjov i mange retninger

Poul Carlsen fra Bramming Kultur- og Fritidscenter og Karina Rimmen, eventkoordinator hos HHI, er to af personerne bag dette års sommerunderholdning i Bramming, som byder på noget for både børn og voksne. Foto: Martin Wilde
Cykelakrobatik, bolsjeværksted, levende musik og dukketeater med Prop og Berta. Sommeren underholdning for både små og store i Bramming.

Bramming: Der er noget for både børn og voksne i det underholdningsprogram, som Bramming HHI og Bramming Kultur- og Fritidscenter byder på den kommende måneds tid. Underholdningen begyndte allerede i denne uge, og fortsætter måneden ud kulminerende med at arrangement med livemusik på Nørretorv lørdag den 31. juli.

- Vi har fået nogle penge fra Esbjerg Kommune, som vi har forsøgt at bruge. Vi har købt os til underholdning for både små og store – og meget af det foregår her i hallen, for det skal på grund af sceneudstyr foregå i tørvejr, fortæller Karina Rimmen, som er eventkoordinator i Bramming HHI, mens hun sidder i cafeteriet i Bramming Kultur og Fritidscenter.

Mange af arrangementer afvikles i samarbejde med hallen, som lægger rum til underholdningen i denne uge med Sherif Haps – omtalt i Ugeavisen i sidste uge – og til en workshop, hvor du kan male din egen frisbee eller vindmølle - og når der den 16. juli er dukketeater med Prop og Berta og senere samme dag lasergame med Action World.

Annonce

- Vi har skrevet ud til dagplejen, børnehaverne og SFO, at der er noget i hallen. Vi håber, de kommer og bakker op, siger Karina Rimmen.

Der er underholdning for de mindste med Prop og Berta i Bramming fredag den 16. juli. Pressefoto

- Og vi håber, de mindste tager deres formiddagsmad med, som de kan spise her, tilføjer halinspektør Poul Carlsen, som gerne vil have flere børn til at komme og lege i det specielt indrettede legerum. Det har ikke været så velbesøgt efter der blev åbnet igen, efter hånden som coronarestriktionerne blev lempet.

Cykelakrobatik

Hvor både Sherif Haps og dukketeater med Prop og Berta er for de helt små, så er cykelakrobatik med Trialaction Team nok mere for de lidt større. Det er simpelthen imponerende, hvad de to cykelakrobater Jakob Arentz og Emil Kallesøe kan udrette med deres cykler. Måske har du set dem køre opvisning i tv, men tirsdag den 13. juli kan de opleves live på Nørretorv. Det er klokken 11.

Senere samme dag er der bolsjeværksted, hvor du selv kan være med til at lave dine egne bolsjer. Det sker også på Nørretorv.

Trialaction Team underholder med utrolig cykelakrobatik på Nørretorv i Bramming tirsdag den 13. juli. Foto: Brian Obbekjær Jensen
Annonce

Få rørt kroppen

Der er også gode muligheder for at få rørt kroppen i løbet af juli. På mandag kan du lære hovedspring og andre sjove udspring i Svømmehallen af en instruktør fra Bramming Svømmeklub.

Bramming Fitness tilbyder, at du gratis kan komme og prøve TRX, Jumping Fitness og spinning. TRX og Jumping Fitness er alle tirsdage i juli, mens spinning køres torsdage, fortæller Bettina Lundgaard, som er daglig leder af Bramming Fitness.

- Tirsdage fra klokken 16 til 17 er der mulighed for at prøve TRX udenfor i stativet foran centret. Det er træning for hele kroppen, hvor vi hænger i nogle seler og laver øvelserne. Tirsdage er der også mulighed for at prøve Jumping Fitness, hvor vi hopper i små trampoliner til høj musik. Det er virkelig sjovt. Torsdage er der mulighed for at prøve spinning fra klokken 16 til 17, fortæller Bettina Lundgaard:

- Vi håber rigtig mange unge har lyst til at komme forbi og prøve holdene.


Vi har prøvet at ramme bredt, og vi har måttet tage, hvad vi kunne få. Uge 29 og 30 er meget lukket ned, så vi kunne ikke nå at arrangere mere.

Karina Rimmen


Derudover har hallen, som er nabo til Bramming Fitness, åbent i legelandet og aktivitetsrummet.

Annonce

Musik og spis

Sommerunderholdningen slutter lørdag den 31. juli med koncert på Nørretorv mellem klokken 10 og 14. Her spiller spillemanden Michael Moesgaard op. Det samme gør Folk Lover og Adam Beverly. Sidstnævnte tager sangerinden Rikke Madsen med.

Rikke Madsen og Adam Beverly underholder lørdag den 31. juli på Nørretorv. Det samme gør Folk Lovers og spillemand Michael Moesgaard. Arkivfoto: Martin Wilde

Til koncerten er det er også muligt at stille sulten – hvis man har bestilt på forhånd.

- Man kan bestille en Nørretorv sandwich hos Den lille Bager. Den koster 35 kroner. Man skal bestille og betale hos Den lille Bager senest torsdag den 29. juli. Så bliver der lørdag den 31. juli på Nørretorv udleveret en sandwich ved fremvisning af bon. Øl og vand kan købes hos Kontoret, der vil stå på torvet med udeservering, forklarer Karina Rimmen.

Annonce

Noget for alle

At HHI har kunnet arrangere sommerunderholdningen er nyt i år. Esbjerg Kommunes afdelinger for kultur og idræt står hver især for andre tiltag, men ikke så omfattende i år, som den plejer at være. Dels har det været svært at planlægge noget langt frem i tiden, når det ikke har været sikkert, om det kunne gennemføres på grund af coronarestriktioner, dels er tilsagnet om et økonomisk tilskud fra Esbjerg Kommune kommet sent, fortæller Karina Rimmen:

- Vi har prøvet at ramme bredt, og vi har måttet tage, hvad vi kunne få. Uge 29 og 30 er meget lukket ned her i byen, så derfor er vi gået uden om de to uger, bortset fra lørdag den 31. juli. Og vi kunne ikke nå at arrangere mere.

Mon ikke det er muligt for alle at finde noget, der passer. I al fald er alle arrangementer gratis at komme til.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Bramming

Kontoret holder minibyfest torsdag, fredag og lørdag

Annonce
Annonce
Ugeavisen Bramming

Nørretorv var næsten fyldt til lørdagskoncert

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

Åbner egen frisørsalon: En drøm er gået i opfyldelse for Ziba

Ugeavisen Bramming

Pligt for til i morgen

Ugeavisen Bramming

DSB fjerner togpersonalet fra intercitytog til Esbjerg

Ugeavisen Bramming

64-årig mand væk i fem dage: Nu er han fundet

Ugeavisen Bramming

Niklas kom på podiet til VM

Ugeavisen Bramming

Stadig to lejrskoler i skoleforløbet

Ugeavisen Bramming

140 tog på tur med MY'eren - og flere ture er på vej

Ugeavisen Bramming

Koncert bliver der på Nørretorv - også hvis det regner

Ugeavisen Bramming

Christian blev nr. 8 til VM

Ugeavisen Bramming

Dansk og amerikansk musik spiller op på Nørretorv

Ugeavisen Bramming

Lille, fine Carla fandt sokken

Ugeavisen Bramming

Fotopar åbner galleri i St. Darum

Ugeavisen Bramming

Lunds El er kommet godt fra start

Ugeavisen Bramming

Kun ét år mere: Bramming skal have ny formand

Ugeavisen Bramming

Lokalråd efterlyser hurtigere resultater

Ugeavisen Bramming

Som i et eventyr

Ugeavisen Bramming

Ridderkors til fem byrådsmedlemmer

Ugeavisen Bramming

Gram Slot er fyldt med mysterier og andet godt

Ugeavisen Bramming

Masser af plads lige midt i naturen og med egen sø

Ugeavisen Bramming

Nu også læber og eyeliner

Ugeavisen Bramming

Sommer med sol, sjov og aktiviteter

Annonce