Fredericia: Per Lind har selv som barn leget på den legeplads ved Nørre Voldgade, der for nylig blev revet ned. Nu har han for første gang taget sin 4-årige søn, Frederik med den legeplads, der er kommet i stedet for den, han selv husker fra barndommen.
Efter kort tid kan han konstatere, at også den nye legeplads, der har et historisk islæt, er lige så velbesøgt som den gamle.
Også 4-årige Frederik Risum Lind er begejstret for den nye legeplads.
- Jeg har prøvet tårnet, vippen og landsoldaten. Den gamle legeplads har jeg nok besøgt seks gange med børnehaven, fortæller han.
Vippe-vennerne, Lærke og Liva på fire og to år er enige.
De kølige snuder og rødmossede kinder afslører, at det ikke er varmen, der er mest dominerende denne legedag. Selvom solen for første gang - i hvad der føles som en evighed – endelig titter frem, har kulden sit faste greb i luften. Humøret, glæden og begejstringen er dog langt fra påvirket af det kølige vejr. Der bliver hujet, råbt, gået på line, vippet og leget på den nye legeplads i Nørre Voldgade.
Kø til legepladsen
En legeplads, der tidligere på måneden officielt – men lidt under radaren – blev indviet. Arbejdet med at få den 600.000 kroner dyre legeplads på plads, har foregået det meste af november og ind i december.
Det er fabrikanten Cado, der har udtænkt den nye legeplads, som erstatter den gamle, der var designet af Kompan. Den nye legeplads er rent skattefinansieret, og kommunen satte opgaven om at etablere en ny legeplads i udbud tidligere på året, og det blev i den runde Cado, der vandt.
Kenneth Krog Nielsen, far på pletten på ny legepladsVi blev ellers noget triste, da vi så, at den gamle blev revet ned, men så er det fedt at se, der kom noget nyt. Og når man laver en legeplads på volden, skal det historiske næsten spille ind. Det hører sig til.
Med den nye plads er der masser af plads til fæstningsleg, hvor man kan få en svingom med landsoldaten, rutsje løs eller vippe på kanoner, styrke motorikken og balancen, kravle på Prinsens Port og for de lidt mindre er der mulighed for en gyngetur i sansegyngen. Alle legeredskaberne var i brug og en overgang var der ligefrem ventetid på at komme til legepladsen.
En pige var løbet i forvejen fra moderen, der fulgte efter på fortovet. Pigen gjorde store øjne, da hun stod ansigt til ansigt med den historiske boltreplads. Moderen opfordrede hende dog til at vente på, at nogle af de andre familier tog hjem.
- Vi skal huske ikke at være for mange og huske at holde afstand, sagde pigens mor.
- Men kan jeg ikke bare lege et af de steder, hvor der ikke er så mange, spurgte pigen.
Historien hører til
Den nye legeplads var et trækplaster i en tid, hvor der opfordres til, at der skrues op for de udendørs aktiviteter for at holde coronasmitten nede. Der var ikke meget snak om corona, afstand, sprit, mundbind eller vacciner på programmet denne lørdag.
I et øjeblik, mellem glade børn, snakkende forældre, leverpostejsmadder og solskin, virkede verden næsten helt som vi kendte den fra før corona.
De barnlige sjæle fik frit slag – og de voksne kunne heller ikke lade være med at være begejstrede. Også selvom mødre næsten i pendulfart rendte med papirservietter for at tørre de løbende næser fri for snot.
Kenneth Krog Nielsen havde taget sine to drenge med på legepladsen, Villads på fire og William på otte. Han er lige flyttet tilbage til byen, og husker også tydeligt den legeplads, der måtte lade livet til fordel for den nye.
- Jeg synes, det er rigtig fedt lavet. Vi blev ellers noget triste, da vi så, at den gamle blev revet ned, men så er det fedt at se, der kom noget nyt. Og når man laver en legeplads på volden, skal det historiske næsten spille ind. Det hører sig til, sagde han, mens drengene skiftedes til at få fart på landsoldaten, der med et fast blik blev snurret rundt og rundt. Og mere rundt.
