Annonce
Ugeavisen Esbjerg

UNDER MISTANKE: - Vi vil have vores liv tilbage

Det begyndte en dag i maj og sluttede først i november. Og i tre uger kunne Anders og Julie Frey ikke få at vide, hvad de var mistænkt for. Det viste sig at være vold mod deres børn. Og selvom sagen i dag er lukket med beklagelse fra Fanø Kommune, står familien fortørnede og frustrerede tilbage efter et sagsforløb, der trak parret gennem et mareridt af næsten kafkaske dimensioner og tog et halvt år af deres liv.

Anders og Julie Frey blev mistænkt for at slå deres børn på baggrund af et enkelt løsrevet citat. Nu vil de have oprejsning.

Annonce

- Det kan ikke være rigtigt, at de tager et halvt år af vores liv uden at skulle stå til regnskab for det. Vi har fået smadret vores liv og økonomi uden grund, og så skal vi bare lade som om, at alt er godt. Det kan vi ikke.

Sådan siger ægteparret Anders og Julie Frey, der sidst i maj måned 2019 blev mistænkt for at udøve vold mod deres børn. En sag, der begyndte med, at en tilfældig lærer overhører en tilfældig samtale mellem familiens datter og en veninde på vej ud i skolegården.

På rådhuset på Fanø mener man, at den samtale kan tyde på vold i hjemmet, og det bliver anmeldt til politiet. Familien må således modvilligt gå med til at få endevendt deres liv og omgangsform i hjemmet gennem samtaler med kommunen, socialrådgivere og Børnehus Syd, for ellers frygter de, at myndighederne vil fjerne deres børn.

Sagen bliver lukket hos Fanø Kommune i november, men er siden blevet genåbnet, fordi familien via jurist Louise Schelde Frederiksen har klaget over sagsforløbet.

Maven slog knuder
Først nu, mere end syv måneder efter den tilfældige samtale blev til en sag, føler ægteparret, at de har kræfter til at gå ud i offentligheden og fortælle om det kommunale helvede, de oplever at have været igennem.

Det er beretningen om en far, der trækker sig fra sine børn og ikke tør tumle med dem, som de plejer. Det er beretningen om en mor, der ad flere omgange i dagevis bare græder og græder, og som endnu ikke har lyst til at følge sine børn i skole af angst for at blive konfronteret med dem, der satte hele miseren i gang på et udsagn, der handlede om noget helt andet end vold.

Men nu er det nok. Det sidste skub til at stå frem gav statsminister Mette Frederiksen i sin nytårstale. Her talte hun om, at flere børn skulle fjernes fra hjemmet. Her slog parrets maver knuder.

De havde lige oplevet, hvor lidt der skal til for at komme i myndighedernes søgelys. Hvor meget tilfældige ansattes tolkninger kan vende op og ned på livet.

Prøvede at råbe op
- Det her minder mig om optakten til Anden Verdenskrig, hvor nazisterne hensynsløst ville kontrollere alt og alle og slog ned på dem, der ikke bare parerede ordrer. Sådan har jeg oplevet det. Mit liv er blevet invaderet, og alt hvad jeg troede på og har gjort, er der blevet stillet spørgsmålstegn ved og tolket på, siger Julie Frey, der har opgjort, at hun har brugt over 200 timer på at forholde sig til sagen gennem eksempelvis telefonopkald, mails og møder, indtil sagen blev lukket 6. november.

Det samme har ægtemanden Anders, der er læge på øen.

Alle følelsesregistre er blevet brugt og genbrugt, når nye påstande og krav er blevet præsenteret. Chok, bestyrtelse og depression. Og nu er de så kommet til et punkt, hvor kræfterne til at sige fra og slå igen, er tilstede.

- I starten forsøgte vi at råbe flere politikere op, også borgmesteren, som lovede at tale med kommunaldirektøren og spørge, om det overhovedet var lovligt, det som Social og Myndighed på Fanø havde gang i. De virkede alle meget chokerede over vores situation, men ingen var i stand til at gøre noget eller sætte en stopper for forvaltningens inkompetence og fortsatte overgreb på vores familie. Samtidig fik vi at vide fra sagsbehandleren, at hun og hendes overordnede var enige om, at de syntes, vi ”støjede”, og at det virkede ”mistænkeligt”. I hendes notat har hun dog skrevet, at det virkede bekymrende, fortæller Julie Frey.

Vi kræver oprejsning
- Når alt kommer til alt, så vil vi bare ikke finde os i det her overgreb. Jeg kunne i tre uger ikke få at vide, hvad jeg egentlig var anklaget for at have gjort. Vi levede i uvished og tænktehele tiden; hvad finder de nu på?, siger Anders Frey og fortsætter:

- Det er vores hjem og vores ø og vores liv. Og det kan man ikke bare behandle, som man vil. Det er vores børn og vores liv, man har trådt på. Den yngste kæmper med mareridt over, at nogen skal komme og tage hende. Fanø Kommune har lavet stribevis af fejl i vores sag og i flere andre. De må simpelthen indse, at der er konsekvenser af deres handlinger. Vi kræver oprejsning. For os selv og for andre i lignende omstændigheder. Vi kan ikke bare lægge låg på og gå videre, som om intet var hændt, siger Anders Frey.

Ægteparret har været åbne omkring deres situation igennem hele processen, og det halve af øen kender til historien og de tydelige frustrationer.

Derfor står de nu frem for at vise, at de ikke har - eller har haft - noget at skjule.

- Jeg kan ikke bare gå rundt og så møde nogle af dem, vi har været i kontakt med, der bare smiler og smiler, mens jeg græder indeni. Det vil jeg ikke. Det kan jeg ikke, siger Julie Frey.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Esbjerg

Liv i midtbyen

Annonce