Bedriftsbesøg på Palsgaaard Gods
Djursland: Der er tale om traditionel planteavl i utraditionelle omgivelser, når Djursland Landboforenings Udvalg for Planter og Natur inviterer på bedriftsbesøg tirsdag 24. juni kl. 19.30 på Palsgaard Gods ved Juelsminde. Palsgaard Gods ligger helt ud til Kattegat og på meget stiv jord, hvilket giver dyrkningsmæssige udfordringer på de 570 ha, som drives med bl.a. korn og rødsvingel. Til godset hører også et slot med omkringliggende park. Alt dette drives af virksomheden, Palsgaard, som også har til huse på stedet, og som er en af verdens førende virksomheder indenfor fremstilling og eksport af bl.a. emulgatorer til fødevarer. Aftenen afsluttes med kaffe i parken. Planteavlskonsulent Carsten Kløcher vil sammen med driftslederen på stedet, John Larsen stå for aftenen. Mødestedet er Palsgaard Gods, Palsgaardvej 10, 7130 Juelsminde. Man sørger selv for transport - køretiden fra Følle er ca. 65 - 70 min. afhængig af trafikken. Når man kommer til stedet, følges asfaltvejen ind på fabriksområdet på stedet.
Mest læste
-
Kolding får plads i stor nordisk restaurantguide: Se her hvilke steder, der får anerkendelse
-
Masser af succes havde en frygtelig pris for Axelsen: Led som næsten 100.000 danskere
-
83-årige Hans Christian takker nej til vegetarmad: - Jeg vil hellere have rigtig god mad
-
Festival blev udsolgt på 35 minutter: Nu afslører den store danske navne på plakaten
-
I år bliver jeg hjemme. Og sådan er det bare