Ikoniske bygninger skal renoveres: Arne Jacobsens Hvide Fabrik får nyt liv

Historien driver ned ad væggene i de fire fabriksbygninger i krydset, hvor Nordre Fasanvej mødes med Hillerødgade. Så hvorfor ikke begynde med historien om hvordan 'Jacobsens Hvide Fabrik' blev til.

Den første bygning blev indviet tilbage i 1913 og har som sådan ikke så meget med Arne Jacobsen at gøre, der på det tidspunkt var 11 år gammel. Bygningen blev opført af Vasekilde Mejeri og har lige siden været kendt under navnet 'Mejeriet'.

I 1933 blev bygningen opkøbt med henblik på industrielt brug. Det krævede en udvidelse, og den opgave blev stillet Arne Jacobsen. Den dengang 31-årige og - i brede kredse - ukendte arkitekt tegnede i bedste funkisstil en tre etagers hovedbygning samt en mellembygning, der skulle danne forbindelsesled mellem det nye og den gamle mejeribygning.

Hovedbygningen med facade ud mod Nordre Fasanvej har et rundbuet glasparti i stueetagen og minder på den måde om datidens sporvogne. Der gik da heller ikke længe, før lokalbefolkningen blot omtalte bygningen 'Sporvognen'.

I slutningen af 1940'erne var der endnu en gang behov for at udvide fabriksområdet. Igen hidkaldte man Arne Jacobsen. Denne gang tegnede han to fabriksbygninger, som begge skulle bygges sammen med de to oprindelige bygninger.

Den ene tilbygning blev opført ud mod Hillerødgade og bestod af hele seks etager og fik derfor kaldenavnet 'Tårnet' - også selvom den aldrig har rummet et decideret tårn. Den anden nye bygning blev opført i 1952 i forlængelse af 'Sporvognen' ud mod Nordre Fasanvej og fik navnet 'Laboratoriet'.

Også det navn er der en logisk forklaring på. Det var nemlig brødrene Harald og Thorvald Pedersen, som både i 1933 og i 1949 bad Arne Jacobsen om at tegne de nye fabriksbygninger. De to brødre drev en virksomhed, der fremstillede insulin af friske bugspytkirtler fra okser og grise. Virksomheden hed Novo Terapeutisk Laboratorium og var forløber for det, som vi i dag - små 100 år senere - kender som verdens største leverandør af enzymer og mikrobiel teknologi under navnet Novozymes.

'Laboratoriet' er forsynet med et udvendigt spindeltrappetårn beklædt med glas. Den ikoniske trappe nyder den dag i dag stor beundring blandt arkitektinteresserede verden over.

Det var imidlertid ikke kun det udvendige, Arne Jacobsen mestrede. Han tegnede hele byggeriet både ude og inde – og ned i mindste detalje. Dørgreb, skiltning, belysning og møbler. Alt sammen designet af arkitekten selv og udført i gedigne kvalitetsmaterialer som messing, kobber, teaktræ og travertin (natursten). En stor del af stedets oprindelige interiør er bevaret, og byggeriet fremstår derfor stadig som et skoleeksempel på gennemført funktionalisme.

Kantinen kom til at ligge øverts oppe i 'Tårnet' på 6. sal. Sådan en kantine skulle naturligvis have nogle stole. Den klarede Arne Jacobsen også. Han tegnede en stol, som var let at flytte rundt på og som kunne stables. Stolen fik navnet 'Myren'. Den senere så berømte stol betegnes i dag som en af dansk arkitekturs største designklassikere. Men den fik altså sin debut i kantinen i Hillerødgade.

Selvom Novozymes i dag har hovedkvarter i Bagsværd, og de oprindelige bygninger på hjørnet af Hillerødgade og Nordre Fasanvej er solgt, så fortsætter den danske enzymgigant sit virke i kvarteret. Ikke i Jacobsens Hvide Fabrik, men meget tæt derpå. Lars Johansen, chef for Novozymes’ produktion i København, forklarer:

- Området er "barndommens gade" for os. Novozymes voksede op i kvarteret, og vi er stolte af at være her. Vi forventer at blive her lang tid endnu med vores produktion af enzymer og er derfor gået i gang med at renovere vores bygning mellem Hillerødgade og Bispeengbuen (på den anden side af jernbanen, red.). Den skal bruges som delvis afløsning for de bygninger, vi har solgt.

Det er byggeselskabet 'Mogens de Linde', som står får den gennemgribende restaurering og udvikling af det ikoniske byggeri, der i 2007 blev udpeget af Slots- og Kulturstyrelsen som et af 25 nationale kulturminder. Restaureringen kommer til at ske med stor respekt for bygningerne, arkitekten og historien, lover Mogens de Linde:

- 'Jacobsens Hvide Fabrik' er en væsentlig del af dansk industrihistorie. Det er ikke alle forundt at få lov til at overtage og udvikle et så spændende byggeri. Det er vi meget stolte af, og vi glæder os til at komme i gang, fastslår han.

Selvom overtagelsen først officielt sker 1. februar 2021, disponerer byggeselskabet allerede  over størstedelen af ejendommen. Om førstehåndsindtrykket siger Mogens de Linde:

- Jeg kunne med det samme se, at der var rigtig mange gode ting at bygge videre på. Ja, lokalerne er slidte, og det hele skal miljøsaneres og gøres tidssvarende i forhold til CO2-aftryk og energiforbrug, men samtidig er der en masse historiske og designmæssige kvaliteter, som virkelig er værd at bevare, og som gør det sjovt at arbejde med, siger han og understreger:

- Alt, hvad der har en historisk eller designmæssig værdi, bliver pillet ud, renoveret og genbrugt, når ejendommen er færdigrenoveret, garanterer Mogens de Linde.

Byggeselskabet 'Mogens de Linde' har i samarbejde med Frederiksberg Kommune, 'Elgaard Architecture' og 'Gjøde & Partnere' udarbejdet en plan, som skal give hele området ved Nordre Fasanvej og Hillerødgade et markant løft.

Det lukkede fabriksanlæg skal fremstå indbydende. Der skabes åbne, grønne udearealer, og ud mod Nordre Fasanvej etableres en glasfacade med mulighed for café/restaurant eller butik/showroom.

Restaureringen af 'Jacobsens Hvide Fabrik' og forvandlingen til en moderne kontorejendom forventes afsluttet første halvår 2023.