20 år med Kia hos Meiniche
Det koreanske bilmærke Kia havde styrken til at overraske, da mærket i 1996 startede med at sælge biler i Danmark. Mærket chokerede med priser, der lå langt under konkurrenternes tilsvarende modeller. Interessen var enorm, og køerne foran de beskedne butikker var meget lange, når kunderne ville sikre sig en ny KIA, som de efterfølgende selv skulle hente hos importøren i Fredericia.