Annonce
Holstebro Onsdag

Lille stigning på vand, varme og el i det nye år

- Investeringsbudgettet til spildevand er på næsten 100 millioner kroner til næste år, så det bliver et travlt år, fortæller Nils Ulrik Nielsen, der er bestyrelsesformand i Vestforsyning. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Hvis en familie får en samlet pakke med vand, varme, el og spildevand fra Vestforsyning, vil forbrugerpriserne samlet stige 0,11 procent i 2021. Det svarer til en stigning for en typisk parcelhusfamilie på 2,39 kroner per måned inklusive moms, oplyser Vestforsyning.
Annonce

Holstebro: Når kalenderen viser 2021, kan forbrugerne i Holstebro Kommune se frem til en lille prisstigninger på den samlede pakke med vand, varme, el og spildevand fra Vestforsyning.

- Hvis en familie får leveret den samlede pakke fra Vestforsyning, vil forbrugerpriserne samlet stige 0,11 procent. Dette svarer til en stigning for en typisk parcelhusfamilie på 2,39 kroner per måned inklusive moms. Den andel af priserne, som Vestforsyning selv har indflydelse på, stiger med 1,04 procent for en typisk parcelhusfamilie.

Det oplyser forsyningsselskabet i en pressemeddelelse.

- Vi er glade for, at vi igen kan holde priserne stabile og lave. Det er en af vores vigtigste målsætninger, og det er godt for lokalsamfundet og forbrugerne - både de private husholdninger og virksomhederne, siger Nils Ulrik Nielsen, der er bestyrelsesformand for Vestforsyning.

- Som forbruger er det vigtigt, at ens omkostninger ikke stiger eller falder meget fra år til år - hvis de gør det, bliver det svært at lægge et budget, tilføjer han.

Udgiften til Vestforsynings lokale net-distributionsselskab falder med 9,6 procent for en typisk parcelhusfamilie.

Fjernvarmeprisen falder med to procent i 2021, hvilket hovedsagelig skyldes lave energipriser på indkøb og produktion af varme i såvel 2020 og forventet i 2021, og ifølge varmelovgivningen indregnes i taksterne til kunderne i næste budgetår.

Spildevandskunderne vil få en stigning på 4,2 procent, hvilket primært skyldes forventede øgede investeringer, som ikke kan dækkes med almindelig prisfremskrivning af taksten.

En del af Vestforsynings kunder har ikke alle forsyningsarter hos Vestforsyning, og derfor
bliver deres forbrug anderledes end gennemsnittet.

De nye forbrugerpriser træder i kraft 1. januar 2021.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

"Lukket" butik har fundet alternativ måde at holde udsalg på: - Det har gjort os til optimister med henblik på fremtiden

Annonce