Fang en stor fisk i Vandkraftsøen
holstebro: Søndag 6.oktober inviterer Holstebro Kommune alle unge med på fisketur. Tag far, mor, bedstefar eller bedstemor med ud til Holstebro Vandkraftsø og fang en kæmpe fisk og gå på opdagelse med kommunens biologer, der vil fortælle om de forskellige fisk og deres levevis. Nogle af fiskene bliver sprættet op, og man kan kigge ind i dem for at se, hvad der er inden i, og hvad de har spist.