Fokus på skolebørns syn
holstebro: For mange skolebørn i de yngre klasser har svært ved at læse bøgerne og se tavlen ordentligt. Fagfolk og synseksperter har således mistanke om, at op til fem børn i hver dansk skoleklasse har nedsat syn, uden at det bliver opdaget. Nu har Synoptik-Fonden igangsat et projekt, der skal slå fast, hvor mange børn der dagligt kniber øjnene sammen for at se regnestykkerne i hæftet, og komme med forslag til, hvordan både skolelærere og optikere kan hjælpe de oversete børn i landets skoleklasser. Projektet støttes af Synoptiks butikker ? blandt andet Synoptik på Nørregade.