Annonce
Ugeavisen Kolding

Harteværket laver nyt formidlingskoncept

En gåtur i Harteværkets historie gør det muligt via QR-koder at få et indblik i stedets historie. Foto: PR-foto.
Annonce

Harte: Harteværket har lavet et nyt formidlingskoncept i corona-sikre rammer, der præsenteres i efterårsferien.

Det nye tiltag, en gåtur i Harteværkets historie, sender gæsterne rundt på jagten efter QR-koder. Når koderne scannes med telefonen, bliver linket til et lydklip, hvor der fortælles en bid af stedets historie. For at få hele historien skal man scanne alle 12 koder.

Turen leder samtidig de besøgende rundt i området, hvilket ifølge arrangørerne giver et ekstra godt indblik i stedets historie.

- Vi har udviklet konceptet ud fra en præmis om, at lave formidling på en corona-sikker måde. Det er tiltaget her oplagt til, fordi meget foregår udendørs - og fordi gæsten guides rundt på et stort område med god mulighed for afstand, siger formanden for Fonden Harteværket, Birgitte Kragh.

Konceptet er udviklet, så både børn og voksne kan anvende det.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce