Coronakrisen var en hård omgang for Reklamika men lysten til at sætte nye ting i gang er intakt

Gudum: Otto Bundgaard har god plads ude i Reklamikas bygning, der ligger i forbindelse med indehaverens private bolig på Borumvej i Gudum.

Det giver god mening at have rigeligt med plads, hvis man f.eks. skal forsyne en varebil med det pågældende firmas navn og logo. Så kan man arbejde indenfor i ro og mag.

Og med god plads kan man f.eks. også have en scene af en vis størrelse stående. Det har Otto Bundgaard. Hvilket jo egentlig er meget nærliggende, når man tænker på Otte Bundgaards store fritidsinteresse: Musik.

- Da jeg opførte bygningen, sagde en af mine musikerkolleger, at det var oplagt at holde koncerter i den. Og ja, det er oplagt. Jeg blev hurtigt træt af at sætte scenen op og pille den ned igen, så derfor står den her permanent, og jeg har også mit eget lyd- og lysudstyr, siger Otto Bundgaard, der havde sit første spillejob som 16-årig, hvor han spillede til et bal i Sørvad.

Han spiller guitar, og hans foretrukne genrer er country og irsk folkemusik.

- Jeg har spillet i en lang række sammenhænge, men lige i øjeblikket bliver det ikke til så meget. Til gengæld hører jeg en masse musik, siger Otto Bundgaard, der har plads til 80 tilhørere til sine lukkede koncerter, som han primært inviterer sine kunder til at overvære.

Vi skruer ned for musikken. Det skal trods alt handle om Otto Bundsgaards arbejdsliv, der befinder sig i den grafiske verden.

Det var i øvrigt noget af en tilfældighed, at han havnede i netop dén. Otto Bundgaard stammer fra Nørre Nissum, og han havde ikke umiddelbart en idé om, hvad han skulle uddanne sig til, da han forlod skolen efter 9. klasse i 1976.

- Jeg var træt af skolen, og det omvendte var nok også tilfældet, siger Otto Bundgaard.

Hans mor fandt til gengæld frem til, hvad sønnen med fordel kunne kaste sig over.

- Jeg var noget af et skravl dengang, hvilket måske kan være svært at forstå i dag, siger Otto Bundgaard og griner.

- Men jeg var altid syg, og min mor mente, at jeg skulle have et arbejde, hvor jeg altid kunne arbejde indenfor i varmen. Så det duede ikke at blive håndværker. Hun fandt frem til, at der var to muligheder - enten skulle jeg i lære som apoteker eller typograf. Den første ledige elevplads, jeg så, var som typografelev, og derfor blev det den branche, siger Otto Bundgaard.

Elevpladsen var hos Lemvig Bogtrykkeri.

- Det var spændende. Der var noget teknik. Der var formgivning og design, og der var noget sprog. Jeg kunne godt lide det, siger Otto Bundgaard, der nærmest var den sidste generation, der lærte at "sætte i bly".

- Da jeg var udlært i 1980, holdt fotosætterne og computerne deres indtog, og vi skulle gøre alt på en ny måde. Så da jeg var nyudlært, begyndte jeg på efteruddannelse i de nye teknikker. Her tænkte jeg godt nok: Er min fire-årige uddannelse spildt? Men det var den selvfølgelig ikke. Selve teknikken var, men alt om design, formgivning og layout kunne stadig - kan stadig - bruges, siger Otto Bundgaard.

Efter kortere ansættelser på to-tre andre trykkerier blev han i 1986 ansat på Bogtrykkergården i Struer, og her var han i hele 26 år - de sidste mange år som driftsleder.

- Jeg fik ret hurtigt interessen for at være leder, og det hænger blandt andet sammen med, at jeg gerne vil udvikle mig som person. Jeg tror også, at det lå naturligt for mig at tage styringen i de ting, jeg arbejdede med. Jeg blev spurgt, om jeg ville være driftsleder, og jeg sagde ja på den betingelse, at jeg fik den tre-årige lederuddannelse på Den Grafiske Højskole i København. Jeg ville være klædt ordentlig på til jobbet, siger Otto Bundgaard.

Han tog lederuddannelsen fra 1992 til 1995 - i øvrigt samtidig med at han passede sit job på Bogtrykkergården.

- Der var fire årlige ophold a seks uger på højskolens afdeling i Aarhus, og der var nogle gange, hvor jeg var nødt til at køre hjem fra Aarhus til en opgave på Bogtrykkergården og så næste morgen køre tilbage. Det var en lidt hård tid, men heldigvis var jeg ung dengang, siger Otto Bundgaard.

Bogtrykkergården var en stor arbejdsplads med op til 40 medarbejdere i de år, hvor der var mest tryk på.

- Vi havde B&O som vores helt store kunde. Vi trykkede f.eks. alle de manualer, der blev sendt ud med deres produkter. Og netop de trykte manualer blev jo overflødige, da man kunne lægge dem på nettet. På den måde skrumpede antallet af arbejdsopgaver, og vi blev færre og færre medarbejdere, og til sidst gik firmaet konkurs i lighed med mange andre trykkerier over hele landet, siger Otto Bundgaard.

Han havde set, hvilken vej vinden blæste. Bogtrykkergården gik konkurs i 2013, men allerede fem år før havde Otto Bundgaard oprettet Reklamika.

- Jeg havde det som et fritidsfirma, hvor jeg selvfølgelig ikke konkurrerede med Bogtrykkergårdens opgaver. Jeg leverede f.eks. reklamer på tøj og biler, siger Otto Bundgaard.

Da han stoppede på Bogtrykkergården, skruede han 100 procent op for sit eget firma.

- Selvfølgelig skulle tingene løbes i gang, men jeg fik forholdsvist hurtigt godt fat med mit eget firma, og antallet af opgaver steg frem mod 2019, der indtil videre har været mit bedste år. Men så kom coronaen i 2020, og coronakrisen har været en hård omgang for mit firma, siger Otto Bundgaard.

- Jeg fik halveret min omsætning under coronaen, og det gjorde ondt. Heldigvis havde jeg opbygget en vis egenkapital. Jeg havde f.eks. flere tyske messeselskaber som mine kunder, hvor jeg stod for markedsføringen af messerne i Danmark. Messerne kunne ikke gennemføres på grund af corona, og så havde de jo heller ikke brug for markedsføring, siger Otto Bundgaard.

Nu hvor coronapandemien så småt har sluppet sit tag, begynder opgaverne efterhånden at tikke ind igen, men så er der kommet en ny udfordring for den grafiske branche: Manglen på papir.

- Papir er blevet dyrere, og leveringstiden er blevet længere. Samtidig er der nogle kvaliteter, der nærmest ikke kan opdrives. Det faldende papirudbud hænger blandt andet sammen med arbejdsnedlæggelser på en meget stor papirfabrik i Finland. De stigende priser betyder, at vi er nødt til at hæve vores priser, siger Otto Bundgaard.

Reklamika er en ganske alsidig forretning. Det gælder i forhold til trykopgaverne. Og det gælder også i forhold til andre typer opgaver.

Lige nu har Otto Bundgaard f.eks. åbnet en webshop, hvor han sælger arbejdsknive - knive, der er formet på en anderledes måde end de traditionelle hobbyknive. Han sælger en plastbeholder til øl, sodavand og kaffekrus hos camping-forretninger. Og han reparerer computere.

- Mit allerførste CVR-nummer fik jeg faktisk i 1995. Det var til mit firma Computer 911. Det har jeg stadig, og jeg får stadig computere til reparation - hovedsageligt hvis de er blevet ramt af virus, siger Otto Bundgaard.

De fleste af firmaets opgaver kan han selv løse, men hvis det kræver en form for specialviden, så har han freelancere, han kan alliere sig med.

- Jeg har stadig lyst til at sætte nye ting i gang. Jeg har godt nok prøvet mange ting i løbet af mit arbejdsliv. Jeg er den iværksættertype, der elsker at bygge tingene op - at være med fra begyndelsen, hvor der er mange spændende udfordringer. Det er den slags opgaver, der kan få mig til at arbejde 24 timer i døgnet, siger Otto Bundgaard.

Derfor er han også begejstret, når en ny kunder melder sig på banen med et nyoprettet firma og søger et godt bud på logo, grafisk udtryk og markedsføring. Så er Otto Bundgaard i sit es.

- Jeg elsker stadig mit arbejde. Selv om jeg er blevet 62 år, så tænker jeg ikke på at gå på pension. Hvad skulle jeg så lave? Jeg ville kede mig, siger Otto Bundgaard.