Annonce
Melfar Posten

Middelfart Lokal TV hædrer Bent Ove Hansen

Middelfart Lokal TV er i gang med at klippe en særudsendelse sammen med optagelser af Bent Ove Hansen for at ære hans minde. Udsendelsen bliver vist hver aften i den kommende uge. Arkivfoto: Nils Svalebøg
En Særudsendelse vil blive vist hver aften i den kommende uge og vil indeholde gamle klip og interviews med nyligt afdøde Bent Ove Hansen, der var med til at stifte lokalstationen.
Annonce

Nordvestfyn: Det bliver glædelige gensyn og gode minder, der løber over skærmen, når Middelfart Lokal TV i den kommende uge sender en særudsendelse for at hædre Bent Ove Hansen.

Bent Ove Hansen gik bort natten til 31. oktober. Han var et ikon i Middelfart for sit livslange engagement i byen. Ikke nok med at han skabte Rock Under Broen, var han blandt andet også med til at stifte netop Middelfart Lokal TV.


Vi i bestyrelsen havde meget kontakt med ham og en relation til ham. Så det er for at vise, at han ikke er glemt, og det tror jeg heller ikke, han bliver.

Henry Hansen, bestyrelsesformand


Middelfart Lokal TV har derfor været i arkiverne for at finde gamle optagelser frem med Bent Ove Hansen, og det er blevet til en udsendelse, som den lokale tv-station viser hver aften klokken 20 og klokken 22 fra mandag 9. november til og med søndag 15. november. Udsendelsen ser lige nu ud til at blive af en times varighed, men måske bliver den længere.

Middelfart Lokal TV's bestyrelsesformand Henry Hansen fortæller, at det er Kevin Mikkelsen, der også sidder i foreningens bestyrelse, der har klippet udsendelsen sammen. Og den kommer blandt andet til at byde på et portræt-interview med Bent Ove Hansen.

- Jeg ved, at Kevin for mange år siden lavede et portræt af Bent Ove – det har han fundet frem igen. Her fortæller Bent Ove om sit liv, forklarer Henry Hansen.

Annonce

For at hædre Bent Ove

Udsendelsen vil også byde på optagelser fra Rock Under Broen.

- En udsendelse, hvor Rock under Broens folk har hædret ham for et par år siden. Den har vi hevet frem for at vise, hvad han også har stået for gennem mange år, siger Henry Hansen.

Men der er også lavet helt friske optagelser, som har fundet vej til udsendelsen.

- Vores tidligere borgmester Steen Dahlstrøm og Søren Illum (tidligere byrådspolitiker, red.), som også har kendt Bent Ove i mange år, har været i studiet i dag (fredag 6. november, red.), hvor de taler om Bent Ove og hans liv, fortæller bestyrelsesformanden.

Henry Hansen fortæller, at særudsendelsen er blevet til, fordi folkene på Middelfart Lokal TV ønsker at ære Bent Ove Hansen.

- Vi vil ære Bent Ove for hans kæmpe arbejde i det her. Han var en ildsjæl uden lige. Jeg har aldrig mødt nogen så ihærdig som ham. Han har aldrig taget et nej for et nej, siger Henry Hansen og fortsætter:

- Vi i bestyrelsen havde meget kontakt med ham og en relation til ham. Så det er for at vise, at han ikke er glemt, og det tror jeg heller ikke, han bliver, siger Henry Hansen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Melfar Posten

KulturØen hylder Nat King Cole

Melfar Posten

Mød The Potmaster på Clay

Annonce