En oplysningspræst kommer til staden
Middelfart købstad fik i november 1791 en ny sognepræst. Det var en erfaren og dannet mand. Hans navn var slet ikke ukendt i de kredse, der fulgte med i tidsskrifter og litteratur, thi bag sig havde han en imponerende forfattervirksomhed, som han uden tøven fortsatte i sit nye kald. Hans navn var Hans Jørgen Birch. Han var 41 år, gift men barnløs. Fra sit hidtidige kald i i landsbyen Glostrup udenfor København må han have medbragt et omfattende bibliotek og arkiv.