Annonce
Ugeavisen Ølgod

Palle flytter ind i gammelt slagteri: Han vil skabe et hus for iværksætteri

Palle Østergaard er indehaver af grossistvirksomheden Multimarketing, som flytter ind i det tidligere slagteri i Ansager. Her skal en stor del af ejendommen huse pakkeri, fødevareproduktion og diverse pakkeopgaver for virksomheden, der indtil nu udelukkende har holdt til i Kolding. PR-foto
Det tidligere slagteri i Ansager skal nu huse grossistvirksomheden Multimarketing, som flytter dele af sin produktion fra Kolding. På sigt håber indehaver Palle Østergaard at skabe et iværksætterhus for små fødevarevirksomheder.

Ansager/Kolding: Palle Østergaard blev udlært kok på Ansager Hotel, da hans farmor og farfar i sin tid ejede stedet. Efter 20 år overtog Palles forældre hotellet, og herefter lå det naturligvis i kortene, at Palle også en dag skulle gå i familiens fodspor.

Det var bare ikke Palles drøm.

- Jeg brænder for iværksætteri, så jeg ville gerne ud og prøve kræfter selv. Bygge noget op fra bunden, udvikle og udvide, siger Palle Østergaard.

Annonce

Han ejer i dag grossistvirksomheden Multimarketing, som tilbyder reklameartikler som for eksempel bolsjer, slik, snacks, chips, juice, energidrik, kaffe, øl, vin og vandflasker. Alt sammen fremstillet med kundens eget logo/budskab.

Jeg kunne godt tænke mig at dyrke dens historie og føre den videre, når jeg forhåbentligt på sigt skaber en stor arbejdsplads i byen igen.

Palle Østergaard, indehaver af Multimarketing

Indtil nu har Multimarketing udelukkende holdt til i Kolding, men fra 1. marts flytter virksomheden dele af sin produktion ind i det tidligere slagteri i Ansager, hvor ejendommen skal huse pakkeri, fødevareproduktion og ompakning.

Stor efterspørgsel

Netop passion for at udvikle og udvide betyder, at Palle Østergaards virksomhed i dag er vokset så stor, at der ikke længere er plads nok i lokalerne i Kolding.

Om Multimarketing

MultiMarketing er en danskejet grossistvirksomhed i Kolding, der beskæftiger cirka 30-40 medarbejdere.

Virksomheden tilbyder reklameartikler som for eksempel bolsjer, slik, snacks, chips, juice, energidrik, kaffe, øl, vin og vandflasker. Alt sammen fremstillet med kundens eget logo/budskab.

Vandflasker med reklame udgør den største del af omsætningen, og disse fremstilles udelukkende med vandflasker tappet hos danske Aqua d’Or.

Multimarketing har et stort forhandlernetværk, der spænder fra reklamebureauer til cateringfirmaer - primært i Danmark og resten af Skandinavien, Tyskland og Benelux-landene.

Derfor har Palle Østergaard haft kig på bygningen i Ansager i et års tid, da han med de ekstra kvadratmeter vil kunne flytte virksomhedens konfektureproduktion og pakkeri hertil.

- Den efterspørgsel, vi oplever i markedet, kræver mere plads - og det kræver den rigtige plads, for bygningen skal være forberedt til fødevareproduktion. Her passer bygningen i Ansager perfekt, da der i forvejen er for eksempel fliser på væggene og afløb i gulvet, forklarer Palle Østergaard.

Valget faldt derfor meget naturligt på bygningen i Ansager, som allerede er i gang med at blive sat i stand.

Annonce

Beholder navnet Slagteriet

Bygningen har siden 1930 været omdrejning punkt for mange familier i Ansager og omegn. Navnet Slagteriet kommer derfor til at leve videre, for Palle Østergaard mener, at Slagteriet er et navn, som alle i området kender, og at ingen er i tvivl om beliggenheden.

Multimarketing flytter ind i det tidligere slagteri i Ansager. Selve grunden er omkring 32.000 kvadratmeter, og bygningen har et areal mellem 5.000 og 10.000 kvadratmeter, alt efter hvordan rummene gøres op, forklarer Palle Østergaard. PR-foto

- Slagteriet har været en anerkendt virksomhed, hvor mange mennesker arbejdede engang. Jeg vil gerne bevare den historie i respekt for området, når jeg bringer nyt liv til den gamle bygning, siger han og tilføjer, at han planlægger at tage et smut forbi lokalarkivet for at finde billeder til en collage, som skal vise bygningens liv fra 1930 frem til i dag.

- Jeg kunne godt tænke mig at dyrke dens historie og føre den videre, når jeg forhåbentligt på sigt skaber en stor arbejdsplads i byen igen, siger han.

Annonce

Skaber iværksætterhus

Ud over sin egen virksomhed er det også Palle Østergaards plan at udleje dele af bygningen til andre virksomheder i fødevarebranchen.

Selve grunden er omkring 32.000 kvadratmeter, og bygningen har et areal mellem 5.000 og 10.000 kvadratmeter, alt efter hvordan rummene gøres op, forklarer Palle Østergaard.

Palle Østergaard, indehaver af Multimarketing, synes, det kunne være spændende at lave et iværksætterhus for mindre virksomheder - for eksempel en lille ølbrygger og en med specialoste - i slagteri-bygningen i Ansager. PR-foto

Multimarketing kan kun bruge 2.000-3.000 kvadratmeter inden for det første år, og derfor er det ambitionen at invitere andre fødevarevirksomheder ind.

- Jeg synes, det kunne være spændende at lave et iværksætterhus for mindre virksomheder. For eksempel at få en lille ølbrygger og en med specialoste ind som lejere, siger Palle Østergaard og gætter på, at drømmen nok skyldes en kombination af hans passion for iværksætteri og fagligheden fra uddannelsen som kok.

- Jeg glæder mig til at udbygge denne forretningsdel de næste mange år, og jeg håber, at byen vil tage godt imod det, siger han.

Palle Østergaard, indehaver af Multimarkering, håber, at Ansager vil tage godt imod hans virksomhed og ambitionerne om at lave en stor arbejdsplads i byen. PR-foto
Annonce
Ugeavisen Varde

Esbjergenser udstiller på kunstmuseet i Tistrup

Annonce
Ugeavisen Grindsted

Mark er gået i graven, og det kan blive en fordel for dig, som skal have godkendt køretøjet

Annonce
Ugeavisen Varde

Mangel på medarbejdere: Pædagogernes formand fortæller om underbemandet personale, som skriger på hjælp i svær coronatid

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ølgod

Landsformanden for OK klubberne glæder sig over det, der sker i Tistrup: - Det danner netværk blandt de ældre og hjælper dem ud af ensomheden

Ugeavisen Ølgod

Drabanterne har prøvet det før, så det klarer de helt sikkert

Ugeavisen Ølgod

Hoppe Lotte sender live på Facebook: - Jeg gør det, fordi jeg elsker det

Ugeavisen Grindsted

Else fortæller om arbejdet med sin bog og om familien på heden

Ugeavisen Ølgod

Min Købmand deltager i ny komedieserie: Vil inspirere unge til at vælge en karrierevej som købmand

Ugeavisen Ølgod

Friluftsbadet forsvinder: -Det gør ondt at se, og der skal komme noget nyt i stedet for

Ugeavisen Ølgod

Vand- og varmepriser forbliver uændrede

Annonce