Rosalinde Mynster: Jeg kender til eksistentiel forvirring
Den fremadstormende stjerne prøvede længe at fornægte skuespillet, men har med tiden fundet sig egen vej i faget, fortæller den biografaktuelle skuespillerinde.
Til september siger Rosalinde Mynster ja til musikerkæresten Jakob Emil Lamdahl Pedersen. Han friede til skuespillerinden på hendes 30-års fødselsdag den 28. september, og parret gifter sig altså godt et år efter frieriet, som traditionen foreskriver. - Jeg vil gerne giftes ude i naturen. Min kæreste og jeg er begge sindssygt uorganiserede, så vi har ikke rigtigt fundet ud af noget endnu. Jeg tror snart, at vi bliver nødt til at uddelegere nogle opgaver, for jeg stoler mere på, at mine venner kan få det ordnet, siger Rosalinde Mynster med et grin. (Arkivfoto). Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix