Annonce
Ugeavisen Ribe

Asylcenter i Hviding mangler frivillige til værksteder og samvær

Der mangler frivillige til asylcenteret. Foto: Lars Fahrendorff
Der blev hurtigt samlet både tøj og cykler ind til de nye afghanere på Center Hviding, men det kniber mere med at få frivillige til at hjælpe på centeret eller som besøgsven.

Egebæk-Hviding: De seneste uger er der kommet en lang række nye afghanske flygtninge til Center Hviding.

Men de 130 nye beboere oven i de cirka 170 asylansøgere, der i forvejen bor på centeret, har især én stor mangel; nemlig antallet af frivillige.

Der er kun én besøgsven tilknyttet Center Hviding. Det fortæller koordinator for de frivillige Nina Lorenzen fra Asyl Syd, og derfor er der desperat brug for flere frivillige til både samvær og værksteder på asylcentret.

Annonce

- Vi mangler frivillige til både syværksted, cykelværksted, lektiecafé og besøgsvenner. Lige nu har vi i alt seks aktive frivillige, så der er bestemt plads til flere, siger hun.

I lektiecafeen drejer det sig primært om hjælp til at lave lektier til danskundervisningen, og i værkstederne er der brug for frivillige, der kan stå for at hjælpe flygtningene med at vedligeholde tøj og cykler.

- Det kræver ikke de store kompetencer. Jeg forestiller mig måske, at nogle lokale på efterløn kunne hjælpe et par timer et par gange om ugen. Det kræver ikke, at man er uddannet cykelsmed, men blot at man kan lappe et dæk og måske skifte et par dele på cykel, forklarer Nina Lorenzen.

Mød en dansker

Ikke mindst er der et stort behov for besøgsvenner, der ikke nødvendigvis betyder, at man skal invitere flygtningene hjem - det må man gerne - men det er også for at tage flygtningene med ud på ture som ledsagere.

- Det kan også være noget så enkelt som at vise dem, hvor man køber ind billigst i lokalområdet. I det hele taget også at lære dem, hvordan man bærer sig ad og gebærder sig i Danmark, siger Nina Lorenzen.

Kontakt

Hvis du vil i kontakt med asylcentret for at blive frivillig eller for at høre mere, kan du kontakte hovednummeret til AsylSyd eller sende en mail til asylsyd@toender.dk. Centret drives af Tønder Kommune.

Og man kan gøre en stor forskel, mener Nina Lorenzen.

- Cykler, der kan køre, er meget vigtige. Ellers kan de ikke komme omkring og handle ind. Men det gælder også syværkstedet og det at lære danskere at kende. Det har meget stor betydning, siger hun.

Hun håber på, at der som minimum kommer fem-seks frivillige mere, men der er plads til mange flere.

- Jo flere frivillige, jo mere kan de afløse hinanden og gøre det mere fleksibelt. Så jeg håber virkelig på, at flere vil hjælpe, siger Nina Lorenzen.

Vi mangler frivillige til både syværksted, cykelværksted, lektiecafé og besøgsvenner

Annonce
Annonce
Ugeavisen Ribe

Ny selvstændig coach i Ribe: Marianne er sprunget ud på dybt vand

Annonce
Annonce
Ugeavisen Ribe

Mindeord over Sten Børsting

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

LA-spids: - Vi skal selv tage større ansvar

Ugeavisen Ribe

Hanne har doneret stamceller og reddet liv: - Det er en god gerning ligesom at give blod

Ugeavisen Ribe

Konservativ Ribepolitiker ser flere muligheder for at blive valgt denne gang

Ugeavisen Ribe

Sønderjysk mad på menuen til Folkemødet i Ribe: Topkok står bag maden til fællesspisninger

Ugeavisen Bramming

Musik og debat om Højskolesangbogen

Ugeavisen Ribe

Søsteren hjalp med at kurere Irenes leukæmi: - Hun har reddet mit liv

Ugeavisen Ribe

CS Bilsyn er kommet godt på plads i nye lokaler

Ugeavisen Ribe

Mere inspiration til kunderne i JYSK i Ribe: Ny butikschef har stor ombygning som første opgave

Ugeavisen Ribe

Ribe HK’s ungdomstrænere fik gode ord fra ligatræner

Ugeavisen Ribe

Testcenter flytter til mindre lokaler i seminarieHuset

Ugeavisen Ribe

Roager Sogn inviterer til festival

Ugeavisen Ribe

Jacob og Jakob er udtaget til U21 EM

Ugeavisen Ribe

Vilslev og Jedsted har fået et flot foreningshus

Ugeavisen Ribe

Andelskassen Ribe bakker op om foreningslivet i Øster Vedsted

Ugeavisen Ribe

Roagerildsjæl vil i byrådet igen: Alex vil handle frem for at snakke

Ugeavisen Ribe

Kirsten nyder at tage den gule jakke på i Ribes natteliv: - Jeg føler, jeg gør en forskel om natten

Ugeavisen Ribe

Ribes aktivitetshus er sikret: Kommunalt budgetforlig får drøm til at gå i opfyldelse

Ugeavisen Ribe

KLUMME: ”Dem og os”, en klumme om UFO´er, Hitler, Taleban og Ribe-Esbjerg-forholdet

Ugeavisen Ribe

Dagli'Brugsen bidrager atter til lokale foreninger i Gredstedbro

Ugeavisen Ribe

Med kort varsel: Testcenter lukker ikke alligevel

Ugeavisen Ribe

Mange køber genbrug: Røde Kors-butik vil have nye frivillige i praktik

Annonce