Annonce
Ugeavisen Ribe

Værtshusejer i Ribe: - Det var nok klogere for sundheden at lukke til midnat

Carsten Bertelsen har travlt ved fadølshanerne på Stenbohus. Foto: Bo Maimburg
Carsten Bertelsen fra Stenbohus har lært at agere i de nye retningslinjer, men han mener ikke, at det virker som det skal. De unge har lært at gå i byen en del tidligere end hidtil.
Annonce

Ribe: Det er ikke unormalt, at der kan være kø uden for Stenbohus i Ribe. Førhen har det dog primært været sent om aftenen, men på det seneste har det ikke været usædvanligt, at der er kø om eftermiddagen.

Det tog et kvarter at komme ind, da UGE-Avisens journalist mødte op ved Stenbohus fredag eftermiddag klokken 16.30. Der var to i kø, og der skulle derfor to ud, før der kunne komme nye gæster ind på det populære værtshus, hvor der er plads til 50 gæster ad gangen.

- Det her er en helt almindelig fredag eftermiddag. Der er altid mange mennesker, og jeg har oplevet, at vores kunder har været rigtig gode til at støtte os. I de første dage efter nedlukningen, manglede vi primært det modne publikum, men de er heldigvis vendt tilbage. Charmen ved Stenbohus er jo, at der er folk i alle aldersklasser, og vi ser altid at unge og modne sidder og hygger sig side ved side, siger Carsten Bertelsen, som har en dørmand på vagt, der møder ind sidst på eftermiddagen for at sikre, at der ikke kommer for mange ind.

- De unge mennesker har lært at møde tidligere op, og det er som om, at de har vendt lidt op og ned på det hele. Problemet er nu, at de ikke er klar til at tage hjem, når vi lukker klokken 22. og vi ser tydeligvis, at de den sidste time snakker sammen for at finde ud af, hvor de skal holde efterfest. Ulempen er jo, at der ikke er nogen regler om mundbind eller andre ting, når de tager hjem. Så jeg mener, at det er forkert, at værtshusene skal lukke allerede klokken 22.

- Det fungerede meget bedre, da vi skulle lukke til midnat. Der er der lagt mere op til, at folk går hjem hver for dig end, at de fortsætter med at feste hjemme, fortsætter han.

Annonce

Folk er loyale

Carsten lægger ikke skjul på, at stedet mister rigtig meget omsætning i øjeblikket, selvom dem der er på stedet er gode til at støtte dem.


Jeg oplever, at vi har rigtig travlt, når vi er på arbejde, og vores kunder er rigtig gode til at bakke os op. Det hjælper enormt meget, at folk er loyale, og jeg er ret imponeret over, at de kommer tidlig og skaber liv under de nye regler.

Carsten Bertelsen


- Jeg oplever, at vi har rigtig travlt, når vi er på arbejde, og vores kunder er rigtig gode til at bakke os op. Det hjælper enormt meget, at folk er loyale, og jeg er ret imponeret over, at de kommer tidlig og skaber liv under de nye regler. Vi har også haft en bedre sommer, end jeg havde frygtet, og det var tydeligt, at både turister og de lokale er gode til at gå i byen, siger Carsten Bertelsen.

Annonce

I byen klokken 13

Nogle af dem, der fredag eftermiddag ved 17-tiden havde indtaget Stenbohus var Anne-Sofie Juhl og en flok venner. Allerede her var værtshuset fyldt med festglade mennesker. For Anne-Sofie Juhl handler det nu om at gå i byen på en anden måde end før corona.

- Det er en helt anden måde, vi går i byen på, efter de nye regler er kommet. Jeg gik på Stenbohus allerede klokken 13 i dag, for det er jo nødvendig, hvis vi skal have lidt ud af det. Men det bliver det bestemt ikke billigere af. Vi bruger klart flere penge på den måde, for vi har jo ikke forfest. Vi er en ret stor vennegruppe, der består af ti drenge og ti piger, men vi må jo ikke gå i byen sammen, og det savner vi, siger Anne-Sofie Juhl

Anne Sofie Juhl savner at hele vennegruppen kan mødes og gå i byen sammen. Men hun tager tidligt i byen, så hun får det optimale ud af en bytur. Foto: Bo Maimburg

- Jeg synes, det er okay at være i byen på den her måde, og jeg synes, at stemningen er rigtig god, selvom vi starter midt på eftermiddagen. Men jeg savner altså at være i byen til klokken seks om morgenen, udbrød Karsten Ebsen, der tjekkede ind på Stenbohus klokken 14.30.

- Jeg har tidlig fri fra arbejde om fredagen, så jeg kan sagtens møde tidlig ind her på Stenbohus. Og når man først møder ind er stemningen ligeså god som normalt. Men jeg savner også at være i byen om natten, lød det fra en tredje af dem ved bordet, Mikkel Buur Kristensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce