Annonce
Ugeavisen Sønderborg

NyIT.dk fortsætter væksten og får sin anden Gazelle pris

Aldrig mere alene på Savannen. Nu får den første Gazelle selskab af nummer to. Gad vide om vi får nummer tre, siger Jesper Sørensen (TV) og Jørgen Lassen, der trods forsigtig vækststrategi henter endnu en Gazelle hjem til NyIT.dk. Foto: Kasper Roed
Unge står i kø for at blive del af sønderjysk it-firma med en konservativ vækststrategi. Sønderborg har det største IT kompetencehus syd for Kolding.
Annonce

Sønderborg: Med en fremgang i omsætningen på 24 procent fra regnskabsåret 2018 til 2019 og en vækst i indtjeningen på 64 procent i samme periode er den sønderjyske IT-virksomhed NyIT.dk med kontor i Sønderborg for andet år i træk blevet tildelt Dagbladet Børsens attraktive Gazelle pris. Omsætningen nåede i 2019 op på 8,7 mio. kr.

Hemmeligheden bag succesen er, at virksomheden har sat ekstra fokus på de interne arbejdsgange og strukturer. Dermed er der skabt luft til fortsat at give kunderne en optimal service, uden det er gået ud over selskabets konkurrencekraft.

Annonce

For 12 år siden

Bag virksomheden, der har specialiseret sig i levering af IT-infrastruktur til erhvervsvirksomheder og uddannelsesinstitutioner, står Jesper Sørensen, der sammen med sin partner Jørgen Lassen etablerede virksomheden for 12 år siden. Først som et fritidsprojekt, men siden 2014 på fuld tid da de forlod Danfoss Global IT.

Blandt kunderne er entreprenør- og byggefirmaer, advokater, efterskoler og produktions- og handelsselskaber - bl.a. en af nordens største trævaregrossister.

- Ja, 2019 blev et godt år med flere nye spændende kunder og indtil nu ser 2020 også rigtig fornuftig ud, siger Jesper Sørensen, der samtidig understreger, at virksomheden – i lyset af Coronakrisen - har en forsigtig vækststrategi.

Annonce

Mange vil arbejde for os

Nyit.dk beskæftiger seks medarbejdere og er kendt som en populær arbejdsplads, hvor lærlingene ikke betragtes som billig arbejdskraft, men hvor de tager ansvar og med interesse og passion løser opgaver for kunderne. Det har flere gange resulteret i, at lærlingene har fået topkarakterer og efterfølgende er blevet i virksomheden.

- At lærlingene efter endt uddannelse bliver hos os i stedet for at søge udenlands, for det kan de, med de kompetencer de har, fortæller lidt om arbejdsmiljøet. Måske er det derfor, at mange gerne vil arbejde hos os. Ja, vi kan uden at skamme os sige, at både lærlinge og uddannede står i kø for at få ansættelse, siger Jesper Sørensen.

NyIT.dk har til huse på Kongevej i Sønderborg, hvor også samarbejdspartneren Concortio IT holder til. Samlet set betyder det, at de to virksomheder udgør et af de største it-kompetencehus syd for Kolding.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce