Annonce
Succes

GoBoat efter overraskende succes: Vi fortsætter i Sydhavnen

GoBoats station ud for Teglværket. Foto: Mads Sander.
Til foråret vil der igen være små, blå både, der tøffer roligt rundt i vandet omkring Sydhavnen. GoBoat fortsætter nemlig med deres station i Sydhavnen, efter prøveperioden har haft stor succes.
Annonce

Den 9. juli skød GoBoat deres station ud for strandbaren på Teglværket i gang. Udvidelsen til Sydhavnen var en testordning, hvor GoBoat kunne teste af, om der var efterspørgsel nok til, at de kunne udvide deres koncept med de blå, rolige både.

Resultatet er, at det er gået over forventning. Det fortæller Eric Ziengs, der er marketingchef i GoBoat.

- Det er gået lidt over forventning, særligt når man tænker på situationen med corona. Vi oplevede en del besøgende fra lokale i Sydhavnen, men der kom også en del folk forbi, der ikke er fra lokalområdet, særligt når vi har haft udsolgt på bryggen, siger Eric Ziengs og fortsætter:

- De fordele, vi har ved at ligge ud for Teglværket, har vi endnu ikke kunne udnytte endnu, da Teglværket til dels har været lukket grundet corona. Vi håber på, at næste år byder på bedre tider, og når vi får de gode synergier i gang mellem os og Teglværket, tror vi på, det bliver rigtig godt. Derfor har vi også aftalt at fortsætte vores samarbejde i 2021.

GoBoat bliver i Sydhavnen. Foto: Mads Sander, GoBoat
Annonce

Arbejder på flere både

I løbet af sommeren har der ligget fire både fortøjet til en lille mole anlagt ud for Teglværket på Teglholmsgade 27.

På grund af den positive modtagelse, fortæller Eric Ziengs, at GoBoat arbejder på at øge antallet af både, man kan leje fra Sydhavnen.


De fordele, vi har ved at lægge ud for Teglværket, har vi endnu ikke kunne udnytte endnu, da Teglværket har været lukket grundet corona. Vi håber på, at næste år byder på bedre tider, og når vi får de gode synergier i gang mellem os og Teglværket, tror vi på, det bliver rigtig godt. Derfor har vi også aftalt at fortsætte vores samarbejde i 2021.

Eric Ziengs, marketingchef i GoBoat


- Vores hensigt er, at vi udvider antallet af både ud for Teglværket, så flere har mulighed for at gå på opdagelse i den del af Københavns Havn, der ligger ud for Sydhavnen. Her er mere råt, og der er mere plads til at sejle rundt, så der er nogle rigtige gode ting ved at sejle her, siger Eric Ziengs og fortsætter:

- Vi har fået gode tilbagemeldinger på vores station i Sydhavnen, og vi er glade for, vi kan være med til at åbne en ny del af Københavns Havn op for københavnerne, der nu har mulighed for at gå mere i dybden med 2450.

Mens GoBoats mål er at åbne op for fuldt blus på hovedstationen på Islands Brygge i midten af marts, kan der gå en smule længere tid, før de åbner op i Sydhavnen. Målet er dog, hvis corona tillader det, at åbne i foråret, gerne i løbet af april.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
LEDER

Lad ikke vores butikker dø: Køb dine julegaver lokalt

Debat

Alkoholforbud er en god nyhed for Sydhavnen

Annonce