Annonce
Historie

Historien bag gadenavne i Sydhavnen: Elvere, dans og advarselssystemer

Paul-Erik Lind er lokalhistoriker. Han vil fortælle om gadenavnene i Sydhavnen og historien bag dem. Foto: Jacob Crawfurd, Byrd.
Annonce

Mange gadenavne i Sydhavnen har en historisk oprindelse. I den kommende tid fortæller lokalhistorikeren Paul-Erik Lind om dem i Kgs. Enghave/Valby Bladet. Vi begynder med de tidligste navne, der rækker tilbage til middelalderen. Tilsammen danner fortællingerne et historisk overblik over Sydhavnens historie.

Ellebjerg

Navnet indgår i to vejnavne og i skolens navn, og det har rødder langt tilbage i den hedenske oldtid. ’Elle’ er en ældre dansk stavemåde for ’elver’, naturdæmoner som man i oldtiden troede levede i naturen og kunne lokke mennesker i fordærv.

Den sidste stavelse, ’bjerg’, betød ’høj’ på ældre dansk, og der lå netop en gravhøj ved vejen Ellestykket, en sidevej til Ellebjergvej. Den blev jævnet med jorden ved et anlægsarbejde i 1947 uden at blive udgravet. Man har i folketroen, som holdt sig i mange hundrede år efter kristendommens indførelse i Danmark, knyttet elverne til gravhøje, altså til afdøde forfædre.

Ellestykket. Taget februar 2017. Foto: Paul-Erik Lind

Elvere var også knyttet til elletræer, fordi disse træer vokser godt i vådområder, og netop dér så man ofte lave tågebanker som lignede elverpigers dans. Lidt nord for Ellebjerget lå et lavt område med en bæk, så der har sikkert også været både elletræer og dansende elverpiger.

Ellebjerg betyder altså det samme som Elverhøj, så pas hellere på, hvis du en sommernat går tur på Ellebjergvej og møder underskønne kvinder!

De nuværende vejnavne blev taget i anvendelse i 1948.

Bavnehøj

Vi kende navnet fra Bavnehøj Skole, Bavnehøj Allé, og hele kvarteret mellem Vestre Kirkegård og Enghavevej, som er opkaldt efter højen.

I middelalderen indgik højen i et net af bavnehøje, et varslingssystem om fjender der nærmede sig i tider, hvor telefon og radioforbindelser ikke eksisterede. De kendes helt tilbage i vikingetiden. Kongen bestemte, at der skulle arrangeres bavner, et højtstående eller højthængende blus, der hurtigt kunne antændes, hvis en fare truede.

Bavnehøjene skulle i krigstid bemandes døgnet rundt af den nærmeste landsbys bønder på skift, og det var i vores tilfælde Valbys bønder. Når bavnen var tændt, kunne den ses på lang afstand, så vagterne skulle holde øje med antændte bavner andre steder også.

Bavnehøj er opkaldt efter en navne, der spillede en afgørende rolle i Københavns forsvarsværk. Foto: Paul-Erik Lind

Den præcise beliggenhed kender vi ikke, men man regner med at det var et sted på Vestre Kirkegård, og det har sikkert været et sted, hvor man har kunnet holde øje med farvandet Kalveboderne mellem Amager og Sjælland og med Valby Langgade, som i fortiden var hovedvejen mellem Roskilde og København. Bavnehøjen på Valby Bakke havde en vigtig beliggenhed i Københavns varslingssystem under de mange krige med svenskere, tyskere og englænderne.

Under svenskekrigen i 1659, hvor den svenske hær belejrede København, spillede vores bavnehøj en vigtig rolle. Svenskerne løb storm mod volden en nat i februar, og de lavede først et skinangreb ét sted for at trække vores soldater væk fra det sted, hvor deres hovedangreb skulle sætte ind. De to angreb skulle koordineres i den mørke vinternat, og det skete ved at tænde bavnen på vores bavnehøj. Koordineringen lykkedes, men angrebet slog alligevel fejl, og vi slap for at blive en del af Sverige.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Alkoholforbud

Politisk forslag vil gøre det forbudt at drikke alkohol på Anker Jørgensens Plads: Det er af nød, vi er kommet hertil

Børneliv

Udfasning af KK-privat dagpleje udsat

Annonce