Annonce
Lokalhistorie

Historien bag gadenavnene i Sydhavnen: Bondeby og blåt blod

Hammelstrupvej set mod Valbyparken, omkring året 1948. Københavns Museum. Foto: S/H- Foto
Annonce

Mange gadenavne i Sydhavnen har en historisk oprindelse. I den kommende tid fortæller lokalhistorikeren Paul-Erik Lind om dem i Kgs. Enghave/Valby Bladet. Tilsammen danner fortællingerne et historisk overblik over Sydhavnens historie.

Hammelstrupvej

Valby markbog fra 1682 nævner to lokaliteter, hvor navnet ’Hammerstrup’ indgår. Først 13 år senere optræder navnet som ’Hammelstrup’.

Det sker i en retssag, hvor et vidne, en gammel bonde, fortæller, at han i sin barndom 40 år tidligere havde hørt ’Hammelstrup’ omtalt, og at det bestod af et par huse, som var væk før hans tid. Derfor kunne han ikke fortælle, hvor det lå.

Endelsen 'trup' viser at det var en udflytterlandsby, sandsynligvis fra den nærmeste landsby, Valby. Historikernes bedste bud er, at den lå ved Mozarts Plads. På et gammelt kort fra 1781 kan man se, at der midt på kortet er to små parceller, som kaldes 'Byes jord'.

De har en størrelse som passer med to gårdtomter, og jordstykkerne rundt om hedder alle noget med 'ager', som betyder at det var dyrket jord, og altså ikke engjord som resten af området.

Hvor Hammelstrup engang lå, ligger i dag Mozarts Plads’ østside og den nærmeste røde karré langs Borgbjergsvej, Karré 8. Arkæologerne fra Københavns Museum har ledt efter spor, men ikke fundet noget. Stavningen Hammerstrup er nok den korrekte, da markbogen fra 1682 er den ældste kilde.

Kortet er en rekonstruktion af et gammelt kort fra 1781, som viser Hammerstrups sandsynlige beliggenhed på det nuværende Mozarts Plads. Tegnet af: Steuben, J. L

 På kortet kan man også se de to jordlodder, Hammerstrup Engen og Hammerstrup-stykkerne, som vidner om at den lille udflytterlandsby har eksisteret. Man kan også finde Tranehaven øverst (Tranehauge) og halvøen Sjælør nederst på kortet, som den forrige artikel handlede om.

Enghavevej

Enghavevej er nok den ældste vej i Kongens Enghave. Den førte fra den gamle Roskildevej, i dag Vesterbrogade, ud til leddet ind til den kongelige konghave, omtrent hvor Sydhavn station ligger i dag.

Den første strækning fra Vesterbrogade til Sydhavn station har sikkert eksisteret som et hjulspor, der har været benyttet, når høet efter bjergningen skulle køres fra engene til kongens ladegård, hvor hoffets mange heste kunne hente forsyninger om vinteren.

Men det ved vi ikke med sikkerhed. For den findes ikke på kort før 1795.

Da kronen udstykkede og solgte sin enghave i 1795, i 22 mindre eller større parceller til private, var man nødt til at sørge for vejadgang, og Enghavevej blev forlænget helt ud til Gl. Køge Landevej.

Dette vejforløb slog mange knæk, da det skulle skabe vejforbindelse til alle de nye lystgårde og parceller, der opstod ved udstykningen. Frederiksholm, Vilhelmsminde, Frederikslund og Lisesminde, som senere skiftede navn til Karens Minde, var de fire største landbrugsejendomme.

Vejforløbet eksisterer stadig på lange strækninger. For eksempel var Borgbjergsvej og Stubmøllevej oprindeligt dele heraf, og først mange år senere fik deres nuværende navne.

Læs også: Historien bag gadenavnene i Sydhavnen: Sæler og traner

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
LEDER

Lad ikke vores butikker dø: Køb dine julegaver lokalt

Debat

Alkoholforbud er en god nyhed for Sydhavnen

Annonce