Annonce
Klumme

Min fars udflugt til Københavns Havn

Tonny Munnecke. Foto: Kasper Løjtved, Byrd.
I denne klumme beskriver Tonny Munnecke sit minde om en særlig udflugt med sin far, der gik til Københavns Havn, hvor selveste Bulwark, det mest moderne hangarskib i den engelske flåde, lå til.
Annonce

Der var ingen tegn på, at lige netop denne morgen var forskellige fra andre de andre, når far kom hjem fra arbejdet. Men denne morgen var han opsat på eventyr.

Han havde nemlig læst, at der var kommet en engelsk flådeenhed på besøg i Københavns Havn. Selve eskadren var ledet af hangarskibet Bulwark, det mest moderne hangarskib i den engelske flåde. Det var noget, der kunne få ham op af stolen.

Han fik fanget mig ind fra gården for at spørge, eller mere rigtigt give mig besked på, at vi i løbet af formiddagen skulle en tur ud til Langelinie for at se hangarskibet. Det skulle han ikke sige to gange til mig, jeg var straks klar til at tage afsted.

Annonce

Historietime på cyklen

Vi lagde ud med god fart og nåede i løbet af kort tid til broen over jernbanen ved Enghave Station, her hvor man kunne forsvinde helt fra jordens overflade, når et af damplokomotiverne kæmpede sig vej under broen.

Her fortalte han om englændernes angreb på Shellhuset, som var okkuperet af tyskernes Gestapo. De anvendte det som hovedkvarter for deres aktiviteter i Danmark. De havde placeret adskillige danske sabotører oppe under taget for at forhindre englænderne i at bombe huset.

En af fangerne var storebror til en min fars skolekammerater, storebroderen hed Carl Heinz Hocke. Så det var med ekstra indlevelse, min far fortalte om bombardementet, inden vi cyklede videre.

Tonny Munnecke. Foto: Kasper Løjtved, Byrd

Da vi rundede hjørnet på Langelinie så vi direkte ind i HMS Bulwark, det største hangarskib i den engelske flåde. Jeg var klar til at tro på, at det var det største skib, for jeg skulle lægge hovedet så langt tilbage, jeg kunne for at se helt op til toppen af skibet.

Jeg var nødsaget til at stå af cyklen for ikke at falde. Min far stoppede med et udtryk i ansigtet, som sagde: ‘Hvad sagde jeg.’

Vi fandt et sted at stille cyklerne og skyndte os hen til landgangen. Der stod en lang række af mennesker og ventede på at komme op på skibet. De fleste af de ventende var mænd, ind imellem var der unge kvinder.

Annonce

Ombord på Bulwark

Efter vi var kommet ombord, gik vi rundt på hoveddækket og så på alt det isenkram, der var stillet op til beskuelse. Det var ikke småting, man kunne fordybe sig i, og der stod mariner overalt, som man kunne stille spørgsmål om de ting, de stod ud for, hvis man kunne engelsk.

Min far kunne, til min store overraskelse, engelsk. Han spurgte og spurgte og talte med alle dem, vi kom i kontakt med på turen rundt. Jeg fulgte med som det tynde øl og lyttede uden at forstå ret meget af samtalerne. Men det betød ikke noget. Der var så meget at se på, så mine øjne var på overarbejde.


Far var blevet væsentligt bedre til engelsk, han snublede ikke over ordene, som han havde gjorde før. Nu snublede han over sine fødder i stedet.

Tonny Munnecke


Midt i alt det, som jeg var optaget af at se på, gik det op for mig, at min far var optaget af en dyb samtale med en mand, der var i en anden uniform end de andre.

De syntes at forstå hinanden bedre end gennemsnittet af dagens andre samtaler, og pludselig var vi på vej ned gennem skibets indre. Først kom vi ned med den store platform, som transporterede flyene op og ned til hoveddækket. Det var en oplevelse af de helt store!

Annonce

Alene i kahytten

Til sidst var vi nede i officerens kahyt, som var ham, min far snakkede med. Han var tilmed også skibets fotograf, så han halede en stor stak billeder frem fra et af sine skabe og lagde dem på sin seng. Så henvendte han sig til min far og sagde et eller andet, som far oversatte til mig.

Det viste sig, at han gerne ville invitere min far på et besøg i officersmessen, så han kunne se den i funktion. Jeg kunne godt mærke, at det var noget, min far meget gerne ville, så jeg sagde ja til at vente alene i kahytten, til de kom retur.

Det tog lang tid, før de vendte tilbage fra besøget i messen. Far var blevet væsentligt bedre til engelsk, han snublede ikke over ordene, som han havde gjorde før. Nu snublede han over sine fødder i stedet. Jeg kunne forstå på samtalen, at officeren var inviteret hjem til os til middag.

Det var spændende, vi havde aldrig før haft udenlandsk besøg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sammenhold

Mihai og Michael holder Sluseholmen ren i fritiden: Man skal affinde sig med, at man er ham den underlige, der render rundt og samler skrald

Klumme

Min fars udflugt til Københavns Havn

Annonce