Gå om Inderfjorden
Pressebillede Nees: Dansk Vandre Laug Ringkøbing-Skjern afdeling går foråret i møde med en tur rundt om Indfjorden mellem Nees og Bøvling. Søndag 12. marts går turen fra Nees Kirke kl. 10 og ender samme sted kl. 15. Turen er på ca. 16 km. og åben for alle, der har lyst til at gå en rask tur i den storslåede natur. Medlemmer af dvl deltager gratis, gæster betaler, og hunde skal holdes i snor, da fjordengene er et følsomt naturområde. Turen går ad trampestier og vandreruter der flere steder går over privatejet jord. Adgangsforholdene er gode, fordi lokale kræfter og myndigheder gennem Nissum Fjord-netværket har gjort fjorden tilgængelig med stier, broer, fugletårne og informationstavler. Undervejs kan man opleve det flade landskab under den høje himmel, vind, fugleliv, vindmøller og gårdmøller. Deltagere gør klogt i at klæde sig på til kold vind og fugtige stier. Ved læhegn og kratskove finder deltagerne et sted til at indtage de medbragte madpakker. Turen giver tid til socialt samvær, motion og masser af frisk luft. Torsdag 23. april leder dvl an på en kortere formiddagstur fra Stadil Kirke. Se mere på dvl.dk.