Gamle Struer-drenge med 50 års jubilæum i Resenborg
Otte gamle Struer-drenge mødes én gang om året i spejderhytten Resenborg. I år kunne de fejre 50 års jubilæum, og humøret var højt i en weekend med mad over bål, kortspil og masser af hyggelig snak. Natløbet er dog droppet. Der skal til gengæld meget til for at melde afbud, og selv om man er udstationeret i udlandet, møder man selvfølgelig op.