Spejderhytten med den unikke beliggenhed
KFUM-spejderne i Resen-Humlum har ejet spejderhytten Resenborg i Resen i 25 år, og indtægterne fra udlejningen bliver brugt på aktiviteter i den lokale gruppe. Udlejningen har været lidt faldende de seneste år, men nye tiltag skal vende udviklingen for hytten med den fremragende beliggenhed ved Kilen.