Denne artikel er sponsoreret af Driving Academy
Vi er alle underlagte de samme regler på vejene
En bilist står til at miste sit kørekort i Odense. Bilisten valgte at køre 110 kilometer i timen i et område, hvor fartgrænsen var 50 kilometer. Dermed har bilisten kørt mere end 100 procent for hurtigt og står til ikke at kunne bruge sit kørekort Odense - og resten af landet for den sags skyld. Når speederen trædes så meget i bund, resulterer det nemlig i, at man får en stor bøde, men også en ubetinget frakendelse af kørekortet
Det er ikke kun kørekortet i Odense, der kan være i fare. I hele Danmark følger vi de samme regler som bilister og har efterhånden gjort det længe. Her følger lidt mere om, hvad kørekortet betyder og hvad reglerne er.
Vi har ikke altid haft kørekort som vi har det i dag
I Danmark skal man have et kørekort, også kaldet føre bevis, for at have tilladelse til at styre et motorkøretøj. Kørekortet er et officielt dokument, som man opnår efter at have bestået en køreprøve. Man kan få tilladelse til at køre forskellige motorkøretøjer, som eksempelvis biler, lastbiler, autocampere, busser, motorcykler med mere.
Første gang et kørekort blev udstedt var helt tilbage i 1888 og det var til opfinderen af bilen, Karl Benz. Efter at flere havde klaget over støjen fra Karl Benz bil, bad han Hertugen af Baden om en skriftlig tilladelse til at måtte køre bil på offentlige veje. Det var ikke sidste gang, at et kørekort blev udstedt uden at bilisten skulle lære at køre bil først, eller bestå en prøve.
Tilladelser fortsatte med at blive udstedt over nogle årtier, før det i 1903 for første gang i Preussen blev påkrævet, at man skulle gennemgå en test før man kunne få sit kørekort. Denne var mest en teknisk test, og først senere igen i 1910 bestemte man sig for, i Tyskland, at, for at kunne opnå et kørekort, så skulle man gennem en kort uddannelse og derefter bestå en prøve. Derfor er det også 1910, der betragtes som det officielle tidspunkt for kørekortets oprindelsen.
Kørekortet har også en ekstra funktion
Herefter blev det gradvist en standard for alle andre lande i Europa, at kørekortet først blev udstedt efter uddannelse og en bestået prøve. Belgien var det sidste land, der krævede af fremtidige bilister, at de skulle aflægge en prøve. Helt indtil 1977 var det stadig muligt at få et kørekort i Belgien, uden at skulle bestå en prøve.
Selvom politiet har et register over alle bilister med kørekort, så har vi i Danmark et krav om, at man altid skal medbringe kørekortet under kørslen. Fordi det ofte er et kort, mange har med i tasken eller pungen, så er det også meget typisk, at kørekortet har fået en dobbeltfunktion eller ekstra funktion.
En del lande, som Danmark, England, Australien med mere bruger det også som et nationalt identitetskort til andre formål. Dette, fordi det indeholder et foto, samt de relevante personlige oplysninger, som identitetskrav beder om.
Kørekortet motiverer til god skik - for ellers kan vi miste det
Med kørekortet er det muligt, at standardisere reglerne på vejene, og konsekvenserne for ikke at overholde dem. Hvad end man kører rundt med sit kørekort i Odense, Aalborg eller Hirtshals, så skal vi alle overholde de samme fartgrænser og kan i værste tilfælde ende med at miste kørekortet, hvis vi ikke gør det.
I Danmark får vi et klip i kørekortet, hvis vi kører mere end 30 procent for hurtigt i forhold til den fartgrænse, der er i området vi befinder os. Hertil lægges der en bøde, og dennes størrelse kommer an på, hvilken hastighed vi kørte med - jo større overtrædelse af fartgrænsen, jo større er bøden. Hvis fartoverskridelsen er mere end 60 procent, så er resultatet prompte - bilisten får en betinget frakendelse af kørekortet. Og overstiger overskridelsen 100 procent, så står bilisten til en ubetinget frakendelse af kørekortet.
Når vi i dag har undervisning og prøver, for at kunne få et kørekort, og samtidigt også har konsekvenser for at bryde trafikreglerne - så er der med kørekortet skabt et godt grundlag for, at der er sikkerhed i trafikken. På trods af, at der mellemrum ryger et kørekort i Odense eller en bilist kører over for rødt i Esbjerg, så har kørekortet gennem tiden været med til at skabe en god bilkultur i mange lande og spiller en stor rolle for vores trafiksikkerhed i dag.
Om Annoncørbetalt indhold
Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem JFMs kommercielle afdelinger og en annoncør.
JFMs uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på JFMs nyhedssites.
Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.
Annoncørbetalt indhold skal leve op til JFMs nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.
Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens navn for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt.