Annonce
Ugeavisen Svendborg

En mavepuster under coronaen: Tobias sendte brev til statsministeren for at redde butikken

Det var halvt i spøg, da Tobias Nygård Kemp skrev til statsministeren, men hans bekymring var alvorlig nok. Foto: Martin Ytting Rask.
Lige efter genåbningen havde Just In Case i Svendborg Bycenter kronede dage. Men det ebbede kort efter ud, og ejeren frygtede for sit levebrød.
Annonce

Svendborg: - Vi er kommet godt i gang igen. Men jeg begyndte at blive nervøs på et tidspunkt.

Ordene kommer fra Tobias Nygård Kemp, der ejer og driver Just In Case i Svendborg Bycenter. Siden genåbningen af centeret i forsommeren har der været både op- og nedture i butikken, der reparerer telefoner, computere og ipads og sælger tilbehør til disse.

- De første 14 dage efter genåbningen gik det helt amok. Det var som Black Friday hver dag. Men bagefter døde det totalt ud. Og der begyndte jeg at blive nervøs, siger Tobias Nygård Kemp.


Jeg blev nervøs for, om folk var gået fuldt over til nethandel og havde fundet løsninger andre steder end hos mig.

Tobias Nygård Kemp


Han har haft butikken siden januar 2019, og derfor var det en svær pille at sluge, da nedlukningen var en realitet.

- Det var lige nået at komme op at stå og have vist, det kunne stå selv. Så at få sådan en mavepuster, den var hård, siger han.

Desuden blev han nervøs, da de første 14 dage efter genåbningen var ovre. For nu var butikken - trods genåbning - gabende tom.

- Jeg blev nervøs for, om folk var gået fuldt over til nethandel og havde fundet løsninger andre steder end hos mig. Så der tænkte vi da over, hvordan vi skulle gribe det an, men det kom heldigvis igen. Vi er tilbage på normal omsætning nu, fortæller Tobias Nygård Kemp.

Annonce

Brev til statsministeren

Mens nedlukningen af Danmark blandt andet gik ud over biografer, skoler og butikscentrene, så skulle Tobias Nygård Kemp ikke kigge langt for at se andre forretningsdrivende åbne butikkerne og byde kunderne indenfor. Det frustrerede ham, at han var nødt til at holde lukket, så derfor var det med at få den kreative kasket på.

- Det er slet ikke for at pege fingre af dem, der holdt åbent. Men det ville vi jo også gerne, når vi kunne gøre det sundhedsmæssigt forsvarligt. Så efter den første måned begyndte jeg at se på lokaler i andre steder i byen, så vi kunne holde åbent, men det droppede vi ret hurtigt igen. Så fik vi i stedet idéen at sende et brev til Mette Frederiksen (S), hvor vi forklarede situationen, siger han og uddyber, at selv om det mest var i spøg, var der en vis alvor over det.

- Man blev jo desperat. Og så er der jo forskel på de store butikscentre i de større byer og så Bycenteret her. Vi kunne godt holde åbent med den nødvendige afstand, lyder det fra Tobias Nygård Kemp.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Gudstjenester

Annonce