Annonce
Ugeavisen Svendborg

Hjælp til figur og velvære: Margrethe åbner ny klinik

Margrethe Petersen og håndværkere er ved at gøre den nye klinik klar til åbningen den 7. januar. Foto: Michael Thorbjørnsen
Margrethe Petersen åbner den 7. januar ny Bailine-klinik på toppen af Svendborg Bycenter

Svendborg: Slankekonceptet Bailine har i 21 år været en fast bestanddel af Svendborg: Først åbnede Sigrid Lønberg klinik på Tolbodvej, som hun til sin pension stod bag i 13 år, hvorefter hun i 2014 overlod nøglerne til Linda Koornneef, som senere flyttede klinikken til Klosterplads. Nu er klinikken imidlertid lukket, men dermed er det ikke slut med Bailine i byen.

- Da jeg opdagede, at klinikken på Klosterplads skulle lukke, kontaktede jeg hurtigt Bailines hovedkontor for at høre, om det var muligt at overtage konceptet, fortæller Margrethe Petersen, som den 7. januar åbner sin nye klinik i Svendborg Bycenter, på førstesalen lige ved siden af Det Grønne Køkkens bagindgang. Her havde Radio Diablo i øvrigt til huse inden udflytningen i 2014 til Vestergade og Svendborg Storcenter

Fra fedt til muskler

Nu er det ikke radiobølger, men elektrobølger, der skal benyttes i lokalerne.

- Bailine-konceptet aktiverer og styrker musklerne gennem elektriske impulser, hvorved kropsfedtet omdannes til muskelmasse, oplyser Margrethe Petersen.

Hun har selv med succes modtaget Bailine-behandlinger i de seneste 15 år, hvilket spirede hendes interesse for at videreføre konceptet i Svendborg.

- Mange slankekoncepter popper op og forsvinder lige så hurtigt igen, men Bailine har overlevet gennem alle årene. Det må vel være beviset på, at Bailine tilbyder den rigtige "kur", og at kunderne er glade for både os og resultatet af deres behandlinger, mener Margrethe Petersen.

Hun forklarer, at Bailine-teknikken er en kombination af impulser fra en datastyret træningssimulator og kostvejledning. Ved denne kombination skal man kunne blive mindst 10 centimeter mindre i omfang - vel at mærke uden en streng træning og/eller diæt.

- Man bestemmer selv, hvor på kroppen man vil være slankere og fastere i huden, og det hele sker, mens man slapper af i kabinen. Man lægger sig ned og lader slankebølgerne træne muskler og fjerne fedt.

Mange slankekoncepter popper op og forsvinder lige så hurtigt igen, men Bailine har overlevet gennem alle årene. Det må vel være beviset på, at Bailine tilbyder den rigtige "kur", og at kunderne er glade for både os og resultatet af deres behandlinger.

Margrethe Petersen

Margrethe Petersen, som i sin nye klinik har tre kabiner - og en ekstra til højsæsonen til foråret - tilføjer, at Bailine kan også stramme huden og det yderste hudvæv op, ligesom behandlingen kan lindre smerter, da musklerne styrkes og dermed løser den bagvedliggende årsag til smerterne på længere sigt.

Annonce

Fodterapi fortsætter

Margrethe Petersen, som også er lægeeksamineret fodplejer, har de seneste knap fem år haft egen klinik i privaten i Stenstrup. Her lukker hun nu ned for sine behandlinger, men fortsætter med fodbehandlingerne i Svendborg Bycenter, hvorfor klinikken har fået navnet Bailine Klinikken og Margrethes Fodpleje.

Margrethe Petersen inviterer fra den 7. januar indenfor til et lettere liv i den nye Bailine-klinik i Svendborg Bycenter. Foto: Michael Thorbjørnsen

- Mine mange faste kunder har heldigvis taget godt imod nyheden om flytningen, og mine mange kunder i Svendborg slipper nu for køreturen til Stenstrup, siger Margrethe Petersen, som også er uddannet social- og sundhedsassistent og har 18 års erfaring indenfor sundhedssektoren.

En Bailine-behandling foregår, mens kunden ligger på en briks. Behandleren placerer små puder på de muskler, der skal aktiveres, og derefter bliver små elektriske impulser sendt ned i musklerne. Pr-foto: per.e.tandberg@frostdesign.no

I løbet af efteråret har hun så også taget alle nødvendige kurser i Bailine-konceptet og er nu klar til at byde velkommen i de nye lokaler. Det sker med en åbningsreception fredag den 7. januar fra 14-17 med lidt sødt til ganen og et lille glas til alle interesserede - og med rabat på både Bailine og fodbehandlinger i resten af januar.

Behandlinger kan bestilles på 7172 0060.

Kort om Bailine

Bailine er et system for individuel træning og smertelindring med skræddersyede kost- og træningsprogrammer.

Bailine henvender sig til dem, der ønsker:

Vægttab,

Kostvejledning

Lindring af smerter: Gigt, fibromyalgi, sklerose, nervebaneskader, inkontinens, muskelspændinger samt

nakke-skulder-og rygsmerter.

En Bailine-behandling foregår, mens kunden ligger på en briks. Behandleren placerer små puder på de muskler, der skal aktiveres, og derefter bliver små elektriske impulser sendt ned i musklerne. Det får kroppen til at trække sig sammen og slappe af i en efterligning af kroppens naturlige måde at arbejde på.

I Norge har Bailine haft succes i snart 57 år. I Danmark kan Bailine fejre 25 års fødselsdag på de omkring 20 klinikker, der er fordelt i det ganske land.

Kilde: Bailine

Annonce
Ugeavisen Svendborg

William gør en ekstra indsats for naturen: Derfor har han vundet årets biodiversitetspris

Annonce
Ugeavisen Svendborg

Tolerance og tålmodighed

Annonce
Ugeavisen Svendborg

Løb for et godt formål

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Ugens kommentar: Erhvervsliv i højt gear

Ugeavisen Svendborg

16 folk-koncerter i udsigt

Ugeavisen Svendborg

Workshop om livsstil, sundhed og åndedræt

Ugeavisen Svendborg

Brevkassen: - Skal vores seks-årige datter have lommepenge?

Ugeavisen Svendborg

Rekordår for Home

Ugeavisen Svendborg

Kærlighed med noget på spil

Annonce