Annonce
Ugeavisen Svendborg

Oplæsning med musik

Forfatterne Nanna Grønbech Petersen (foto) og Betina Birkjær læser op af deres bøger, mens jazzmusiker Heine Hansen spiller musk til. Pr-foto
Sidste arrangement i eventrækken "Puls, væsner og natur".

Svendborg: Fredag den 28. august kl. 16 i Tinghuset foregår det sidste arrangement i eventrækken "Puls, væsner og natur". Projektet er en blanding af fernisering, minikoncert og oplæsninger skabt af kunstnere fra Svendborg og omegn, og det er støttet af Kultur og Fritid, Svendborg Kommune.

Denne gang er det kunstneren bag "Puls, væsner og natur", Nanna Grønbech Petersen, der træder op sammen med  Betina Birkjær, kunstnerisk leder af Luna Park Scenekunst og forfatter.

Kodeordene for Betina Birkjærs virke er leg og poetiske undersøgelser.

Annonce

- Betina skriver ud ad to tangenter. Den ene blander naturen og det magiske og mystiske. Den anden er den sprograblende, der strør om sig med ordkløverier og sprogblomster som i for eksempel billedbogen "Alting begynder med A". Betina Birkjær flyttede til Svendborg i 2015 og nyder at være en del af en by med så rigt et kulturliv og gør sit ypperste for at give sit bidrag til mangfoldigheden, fortælles det i en pressemeddelelse.

Betina Birkjær vil den 28. august læse uddrag fra hendes "Roman i fire årstider".

Nanna Grønbech Petersen og Betina Birkjær oplæsninger understøttes af jazzpianist Heine Hansen.

- Han formår at skabe et helt særligt magisk musikalsk rum, der hænger sammen med oplæsernes ord. Med musikkens mange stemninger og rum føjer han nye lag til forfatternes tekster, lyder det i pressemeddelelsen.

Nye projekter på vej

Nanna Grønbech Petersen, har netop modtaget støtte fra Slots- og Kulturstyrelsen.

- Jeg er på flere måder dybt taknemmelig, fortæller hun i en pressemeddelelse.

- Det giver nogle økonomiske muligheder for at skabe intens og nærværende kunst af høj kvalitet. Og den anerkendelse, der ligger i at modtage kulturstøtte fra Slots- og kulturstyrelsen, motiverer mig til at gøre mig ekstra umage. Jeg vil fortsat arbejde på projekter både dag og nat, og dele ud af det, jeg kan. Allerede nu har jeg nye projekter i støbeskeen, siger hun.

Nanna Grønbech Petersen har studeret skrivekunst på Syddansk Universitet og er desuden uddannet dekorationsmaler. Efter en årrække i København, hvor hun har medvirket i mange kulturprojekter, især malerieudstillinger, har hun slået sig ned på Thurø sammen med familien.

Nanna Grønbech Petersen skriver både skønlitterære tekster og faglitterære tekster og har flere publiceringer bag sig, blandt andet en fantasybog, digte, noveller og interviewartikler. Teksterne er at finde i tidsskrifter, aviser, magasiner, antologier og bøger.

Annonce
Ugeavisen Svendborg

Forårskoncert med Gospelkoret Arise og band

Annonce
Ugeavisen Svendborg

Fem heldige vindere - og deres gæster - skal til koncert med Simone Tang

Annonce
Ugeavisen Svendborg

Alt det, vi skal genlære efter corona-pandemien

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Merci til Dorte: Jobkonsulent overrasket med blomster og chokolade

Ugeavisen Svendborg

Halberg frikøber Helge: Det bliver gratis at opleve Svendborg fra søsiden under Landsstævnet

Ugeavisen Svendborg

Flere billetter til Høje Bøge Open Air på højkant: Her er vinderne

Ugeavisen Svendborg

2.d plantede blomster hos elforsyningen og lærte om truede insekter

Ugeavisen Svendborg

Re-Choir inviterer til rytmisk forårskoncert

Ugeavisen Svendborg

Fra juice til avis

Ugeavisen Svendborg

Vester Skerninge Kro med i nyt kropas

Ugeavisen Svendborg

Kajak for seniorer

Annonce