Gudme: Hos Min Købmand i Gudme betjener 16-årige Victor Stjernholt kasseapparatet med den største selvfølgelighed, og når han kommunikerer med kunderne, ser han dem i øjnene. Men skruer man tiden blot et år tilbage, var situationen meget anderledes for Viktor, som var meget indadvendt.
- Han ville gerne have et arbejde, men det her med at have kontakt med andre mennesker, syntes han var næsten farligt. Efter han er begyndt her, er hans selvtillid blevet superfin, siger Victors mor, Majbritt Stjernholt, der også har mærket ændringerne på hjemmefronten:
- Det er en anden dreng, jeg har fået hjem. Allerede efter sommerferien sagde hans lærer til et forældremøde, at Victor havde udviklet sig over sommeren, og jeg er sikker på, at det var det her job, der havde gjort det, konstaterer hun.
Lave forventninger vent til stor glæde
Selv husker Victor Stjernholt tydeligt, hvordan forventningerne var alt andet end store, da han første gang skulle møde hos købmand Martin Pellegård i Gudme i ”Projekt fritidsjob”.
Martin PellegårdJeg går selvfølgelig op i, at min virksomhed er veldreven, og at den har en god, sund økonomi, men det menneskelige er en lige så stor del af det. Hvis jeg kan hjælpe et enkelt ungt menneske eller to om året med at få en bedre tilværelse og en bedre selvtillid, så gør jeg det uden at blinke.
- Jeg var lidt ked af det, fordi jeg var bange for, at det gik dårligt. Men det gik supergodt, og fra første dag var jeg helt vild med det, siger den unge kassemedarbejder, som godt kan se i spejlet, hvad der er forandret:
- Det er en Victor, der er blevet lidt større på selvtilliden. Før var det en lille genert fyr, der sad derhjemme på sit værelse dagen lang. Nu føler jeg mig måske lidt mere voksen, fordi jeg har fået et arbejde og tjener mine egne penge, fortæller han med tydelig stolthed i stemmen, før han giver en del af æren for succesen videre til kommunens fritidsjobambassadør, som etablerede kontakten med Min Købmand i Gudme.
Resten af æren tilfalder købmand Martin Pellegård, der har givet Victor en tryg start på arbejdslivet, fordi han tog hensyn til den unge mands nervøsitet. Og det er der en god grund til.
- Jeg har selv været en person, der var meget tilbageholdende i skolen. En type, der måske vidste en hel masse, men som alligevel ikke turde komme ud med det. Så jeg har et blødt punkt over for de her unge mennesker, som ikke er helt trygge ved skolegangen, og som måske er lidt tilbageholdende af en eller anden årsag, fortæller købmanden, der meget gerne gentager succesen:
- Jeg går selvfølgelig op i, at min virksomhed er veldreven, og at den har en god, sund økonomi, men det menneskelige er en lige så stor del af det. Hvis jeg kan hjælpe et enkelt ungt menneske eller to om året med at få en bedre tilværelse og en bedre selvtillid, så gør jeg det uden at blinke.