Fotosnak med lokale kendisser
Viborg: Fotodage Viborg inviterer i år viborgenserne til samtaler om, hvorfor bestemte fotografier fascinerer, gør dig eftertænksom, glad eller trist. På hver salon vil to lokale personligheder præsentere deres yndlingsbilleder fra de mange udstillinger på Hovedbiblioteket. Herefter kan publikum blande sig i samtalen.