Gymnasie-elever får koncert i julegave
Bjerringbro: Til juleafslutningen på Bjerringbro Gymnasium kunne rektor afsløre sin julegave til eleverne, nemlig at Car Park North spiller til gymnasiefesten 1. februar. Lars Rasmussen fra elevernes festudvalg modtog rektors gave og jubelen brød løs, da han endelig fik foldet hele gaven ud. Rektor begrunder sin gave til eleverne med, at de pga den omfattende udbygning af Bjerringbro Gymnasiumhar levet med byggerod og byggestøj i snart et halvt år. 1. februar står det nye og større fællesareal klar, og det skal selvfølgelig indvies med en fest. Bjerringbro Gymnasium får nyt filmlokale til mediefag, biotek-lokale, to klasseværelser, nyt musiklokale, nyt naturvidenskabeligt torv og nyt fællesareal, som alle er velkomne til at se, når gymnasiet 28. januar holder åbent hus for kommende elever og deres forældre.
Mest læste
-
Efter 33 år med Chris: Her er det nye ledelsesteam, der skal løfte arven i lokale banker
-
Danmarks bedste romkugle er lokal - og nu kan du købe den i resten af landet
-
Camping- og friluftsbutik er gået konkurs: I de næste dage kan du gøre en god handel
-
Viborg-virksomhed laver 'strategisk opkøb' i Tyskland
-
Få overblikket: Her er alle vinderne af Byens Bedste 2026