Hør om øjensygdommen AMD
Viborg: Akupunktør Thomas Borgå fortæller om sit nye forsøg med akupunktur-behandling af 19 patienter med øjensygdommen AMD, der tidligere hed øjenforkalkning. Sygdommen rammer hver femte dansker over 55 år og opstår i øjets nethinde, der kan få en blind plet. Thomas Borgås behandling gav målbart bedre kontrastsyn til 11 af patienterne og målbart bedre synsskarphed hos ni, hvilket han fortæller om, når han mandag 17. august kl. 19 holder informationsmøde om AMD og akupunkturbehandling af sygdommen på Best Western Palads Hotel i Viborg.