Kristen country med Derrol Sawyer
Viborg: Amerikanske Derrol Sawyer spiller kristen musik i country-genren tirsdag 20. oktober kl. 19 i Adventistkirken, Ursinsvej 10, Viborg. Han er født i Harlem New York med sin enlige mor og blev som fem- årig inspireret af den kendte entertainer Harry Belafonte. Derrol Sawyer arbejdede som skuespiller i soaps, operaer, film, TV- og radio-annoncer i New York City. Han var godt på vej i karrieren, da en ungdomsven mindede ham om hans tilknytning til kirken som barn. Siden valgte han at bruge sine musikalske evner til at fortælle »gode nyheder« om Jesus gennem musik og ord. Mellem originale og traditionelle sange deler han personlige vidnesbyrd med publikum. Derrol Sawyer er for anden gang på tourne i Danmark. Koncerten i Adventistkirken er gratis, men der »optages en frivillig kollekt« og sælges CDer.
Mest læste
-
Efter 33 år med Chris: Her er det nye ledelsesteam, der skal løfte arven i lokale banker
-
Danmarks bedste romkugle er lokal - og nu kan du købe den i resten af landet
-
Viborg-virksomhed laver 'strategisk opkøb' i Tyskland
-
Få overblikket: Her er alle vinderne af Byens Bedste 2026
-
Her er Løvbjerg-købmandens nye job: Skal være salgschef med ansvar for 25 butikker