Ny omgang børnetons i kirken
Endnu engang byder Sjørslev Kirke indenfor til en omgang »Vilde Engle«, der er for de små børn i alderen to-seks år og deres forældre. »Vilde Engle« er »børnetons« med sange, rytmik og salmer i kirken. Laila Trier styrer løjerne, der foregår over syv fredage. Første gang er fredag 26. februar kl. 16.15. Tilmelding til sognepræst Inge Mader Jensen senest 25. februar.