Radikale vil være mere synlige
Viborg: Radikale Venstre i Viborg Kommune har afholdt den årlige generalforsamling. Formanden, Ole Birch, indledte beretningen med at indvarsle en »turn around« for lokalforeningen. Det seneste år har været et turbulent år hvor to byrådskandidater valgte at melde sig ud af partiet. Desuden fandt et formandsskifte sted midt på året. Der er nu valgt en bestyrelse som vil arbejde på at styrke partiet frem mod en mere synlig position i kommunen. Kommunikationen med medlemmerne styrkes gennem en ny hjemmeside. Partiforeningen har indledt et tæt samarbejde med Radikal Ungdom. Partiet vil markere sig indenfor erhvervspolitik, socialpolitik,uddannelsespolitik og velfærdspolitik. Medlemmerne indbydes til at indgå i en formulering af en lokalrettet politik på de fire områder. På generalforsamlingen blev Folketingsvalget drøftet og folketingskandidat Sanne Bjørn fortalte, hvilke emner partiet satser på i valgkampen. Ole Birch blev valgt som formand, Jørn Henriksen som næstformand.
Mest læste
-
Camping- og friluftsbutik er gået konkurs: I de næste dage kan du gøre en god handel
-
Danmarks bedste romkugle er lokal - og nu kan du købe den i resten af landet
-
Her er Løvbjerg-købmandens nye job: Skal være salgschef med ansvar for 25 butikker
-
Missionen lykkedes: Viborg Bryghus er klar til at flytte i nye og længe ventede rammer
-
Ny - og midlertidig - butik i Viborg: Her kan du få op mod 80 procents rabat